Livsvarigt faderløse

KUNSTIG BEFRUGTNING: Når vi som samfund går ind og hjælper et barn til verden, har vi også pligt til at gøre, hvad vi kan, for at barnet får den optimale start i livet, hvilket inkluderer en mor og en far

Regeringen har fremsat et forslag til ændring af loven om kunstig befrugtning. Ændringen indebærer blandt andet, at nedfrosne befrugtede æg kan nedfryses i fem år i stedet for som nu to år.

Læger, der har ansvar for behandlingen, skal sige nej til et par, hvis de skønner, at der er åbenbar tvivl om et pars evne til at drage omsorg for barnet efter fødslen. Bestemmelsen om, at kun kvinder, der lever i ægteskab eller ægteskabslignende forhold med en mand, kan blive behandlet med kunstig befrugtning, bliver bevaret. Det er et meget stort plus, at regeringen holder fast ved denne bestemmelse samt indfører reglen om, at læger kan sige nej til at give behandlingen.

Det er til gengæld et meget stort minus, hvis det lykkes Venstres Jørgen Winther og andre at få gennemført, at også enlige kvinder skal have ret til kunstig befrugtning.

Igen og igen må vi påpege, at det, som kommer ud af en kunstig befrugtning, er et menneske – et barn. Dette lille menneske har ret til at have og kende både sin far og mor. På alle måder er det det bedste for et barn. Det er korrekt, at en del børn vokser op med kun den ene forælder, men når vi som samfund går ind og hjælper et barn til verden, så har vi som samfund pligt til at gøre, hvad vi kan, for at barnet får den optimale start i livet.

Der har netop været en konference i EU-regi i formandslandet Østrig om demografiske udfordringer i Europa. På denne konference var et af de vigtigste emner "faderens rolle i familien". Østrig sponsorerede allerede i 2004 en konference, der hed "1st European Fathers' Conference", som skulle promovere fædre som positive rollemodeller og understrege, hvor vigtigt det er for børns udvikling, at de har både en far og en mor hos sig i opvæksten.

Se, det er helt andre toner, end vi normalt hører. På disse konferencer var barnet og dets udvikling i centrum, og ikke voksne menneskers ønsker om ligestilling med videre. Hvor ville det være godt, om debatten i Danmark vedrørende kunstig befrugtning kunne blive lige så progressiv, så det er barnet, der er centrum for debatten, og ikke så meget andet.

Konklusionen i debatten må nødvendigvis være, at et barn har ret til ikke at være faderløs, men har ret til både en far og en mor. Ofte er denne holdning blevet betegnet som gammeldags, men set i lyset af initiativerne i EU og Østrig er denne holdning i stedet progressiv og moderne!

Så – kære tidligere kollega Jørgen Winther, læg dit ændringsforslag i skuffen og tænk først og fremmest på børnene. Se, dét er nutidigt, progressivt – og børnevenligt!

Tove Videbæk,

tidligere MF for Kristendemokraterne,

Birkebæk 10,

Brande