Sognepræst: Udenrigsministeren svigter de forfulgte kristne

Hvis frygten for Muhammed-krise og lignende hele tiden har været det overordnede hensyn og perspektiv i Venstres politik over for forfulgte kristne, så havde det været mere ærligt at sige det før valget, skriver Ole Buchardt Olesen.

Det svar, Kristian Jensen (V) kommer med i avisen den 27. oktober, er så langt fra egen politik før valget og fra regeringsgrundlaget, som det vel er muligt at komme, uden at ordet løftebrud tages i anvendelse, skriver sognepræst Ole Buchardt Olesen. – Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

PÅ FORSIDEN AF Kristeligt Dagblad torsdag den 27.oktober kan man læse om regeringens manglende indsats for forfulgte kristne. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) mener at kunne affærdige kritikken ved at henvise til, at Danmark gennem EU og FN har været med til at finansiere en ekstra rådgiver, der skal rapportere om religions- og trosfrihed. Derudover nævner han det arabiske partnerskabsprojekt.

Man må sige, at hverken EU eller FN er i de senere år kendt for at gøre nogen nævneværdig indsats for at hjælpe forfulgte og undertrykte kristne og andre mindretal i muslimske lande. Det arabiske partnerskabsprojekt – projektets fortræffeligheder ufortalt – er heller ikke et projekt, som den nuværende regering har startet, ligesom det heller ikke specifikt har med diskrimination af kristne at gøre.

Men det vigtigste er dog: Regeringen har selv lagt op til at gøre mere i forbindelse med udarbejdelsen af regeringsgrundlaget ”Sammen for fremtiden”. Udenrigsministeren har selv udtalt, at indsatsen for at hjælpe forfulgte kristne skulle skrives ind i regeringsgrundlaget.

Hertil kommer, at Venstre i opposition med Søren Pind og Esben Lunde Larsen som penneførere og initiativtagere pressede den tidligere regering til at arbejde for, at Danmark i bilaterale sammenhænge, for eksempel over for Egypten, skulle fremføre kritik af undertrykkelse og chikane af de kristne, kopterne i Egypten.

Det svar, som Kristian Jensen her kommer med i avisen den 27. oktober er så langt fra egen politik før valget og udtalelser i forbindelse med udarbejdelse af regeringsgrundlaget, som det vel er muligt at komme, uden at ordet løftebrud tages i anvendelse.

En ekspert fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg- Pedersen, forklarer den nuværende regerings meget lave profil i forhold til at kritisere forhold omkring religions- og trosfrihed internationalt med eftervirkningerne af Muhammed-krisen. Det kan meget vel være en del af forklaringen. Men i så fald har Venstre leget kispus med den danske befolkning og vælgerne ved før et valg at give os det indtryk, at de ville være karle for deres hat og rent faktisk gøre det, de sagde de ville gøre, hvis de kom i regering efter et valg.

Hvis frygten for Muhammed-krise og lignende hele tiden har været det overordnede hensyn og perspektiv i Venstres politik over for forfulgte kristne, så havde det været mere ærligt at sige det før valget – i stedet for at jagte den forrige regering rundt i den parlamentariske manege for at få den til at formulere en stærkere profil, hvad angår hjælp til forfulgte kristne.

Det værste er ikke løftebruddet, eller hvad vi skal kalde det. Det er derimod dette, at de forfulgte kristne og andre forfulgte minoriteter i verden alligevel ikke i Venstre-regeringen fik en stærk og markant stemme til deres forsvar og beskyttelse.

Vi mister dog ikke alle modet på grund af dette alvorlige tilbageslag for hjælp til de forfulgte, som regeringens faktiske politik er udtryk for. Således afholdes på lørdag den 5. november endnu en konference med fokus på forfulgte kristnes situation. Klaus Wivel fra Weekendavisen, Naser Khader (K) samt forskningsdirektør ved Raoul Wallenberg Instituttet Thomas Gammeltoft-Hansen er blandt talerne.

Ole Buchardt Olesen er sognepræst i Gilleleje.