Valgkampen buldrer. Personlige og politiske angreb fyger omkring os, og ikke mindst udsættes de danske vælgere for store løfter om fremtidens Danmark fra de håbefulde folketingskandidater.
Noget handler om fremtiden, noget handler om fortiden i det politiske Danmark. Men er det fokus på tidligere tiders politiske resultater, personsager eller store ord om kommende tider, der rent faktisk rykker stemmer ved valgstederne den 1. november?
Det spørgsmål vendes og drejes ofte af politiske kommentatorer i nyhedsstudier, når en samlet blå blok præsenterer sine visioner for “frit valg” i de politiske initiativer for den kommende valgperiode. Eller når de under Folketingets åbningsdebat samlet angriber statsminister Mette Frederiksen (S) for de fejl, de mener, hun har begået i fortiden.
Men hos sagkundskaben har spørgsmålet om fremtidsløfters effekt i politiske valgkampe hidtil ikke være godt belyst. Man ved, at fortiden og det bagudskuende helt definitivt spiller en rolle. Vælgerne foretager en vurdering af, hvordan den nuværende regering har klaret sig, hvordan det går med økonomien, og derudover hvordan det går på de områder, som den pågældende vælger går mest op i. Det fortæller Troels Bøggild, lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet.
Men nu har netop Troels Bøggild og en gruppe af hans kolleger forsøgt at kortlægge, hvorvidt også de fremadskuende budskaber fra politikerne kan flytte vælgere. Og der er overraskende nyt, fortæller han.
“Mange, blandt andet i forskerkredse, har været skeptiske over for, at vælgerne skulle lade sig påvirke af valgløfter. Det hænger blandt andet sammen med den mistillid, der er til politikerne og partierne. Når man spørger vælgerne, hvor mange valgløfter, de tror, regeringen har opfyldt eller vil komme til at opfylde, så er de meget kyniske og svarer, at det er nærmest ingen.”
Valgløfter batter
På trods af forventningen om at de fremadskuende budskaber i en valgkamp – grundet vælgernes skepsis – ikke ville flytte meget, har det vist sig, at de faktisk kan have en afgørende effekt.
“Vi satte os for at undersøge valgløfternes betydning i forhold til det seneste folketingsvalg i 2019. Det, vi finder, er, at de valgløfter, der flytter mest, kan flytte op til 2,1 procentpoint hen mod et parti,” siger Troels Bøggild.
2,1 procentpoint lyder umiddelbart ikke af meget. Men ser man på, hvor små marginer folketingsvalg i Danmark historisk er blevet afgjort med, kan det være afgørende.
“Det gode valgløfte kan simpelthen flytte tilstrækkeligt mange vælgere, til at man vinder et folketingsvalg. Hidtil ville man i forskningen have sagt, at det, der betyder noget, er fortiden, men vi har fundet frem til, at selve valgkampen og de budskaber, der peger fremad, betyder overraskende meget, i forhold til hvad mange ville have forventet,” siger Troels Bøggild.
Han understreger, at der dog i nogle tilfælde kan være omstændigheder, der gør, at de fremadskuende valgløfters effekt ikke er stor nok til at afgøre, hvor magten ender efter valget.
“Har man været igennem en meget svær valgperiode, hvor der eksempelvis har været en udtalt dårlig økonomi, så ville den siddende regering have meget svært ved at genvinde magten, nærmest uanset hvilke løfter de måtte komme med i valgkampen. Det samme gælder, hvis det har været en meget positiv valgperiode for regeringen. Så ville oppositionen have det meget svært i valgkampen. I begge tilfælde ville vælgernes tanker om den forgangne valgperiode formentligt flytte væsentligt mere end de 2,1 procentpoint, som valgløfterne kan.”
Vælgernes vurdering af fortiden
Nogle af årsagerne, til hvorfor fortiden måske ikke er så afgørende, som man hidtil har troet, skal findes i den almindelige danskers forhold til politik, siger Henrik Bech Seeberg, lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet.
“Vælgerne er generelt mest optagede af deres eget liv. De interesserer sig ikke specielt meget for politik og ved ikke alt, hvad der rører sig i det politiske i løbet af en valgperiode. Når der så er valgkamp, vækkes vælgernes opmærksomhed væsentligt mere. Man er klar over, at man skal træffe et valg, og man eksponeres i væsentligt højere grad for det politiske i medier, i gadebilledet og så videre. Så der er ingen tvivl om, at valgkampene betyder noget. Der er partier, der kan vinde og tabe under en valgkamp, hvor nye fremtidsløfter kommer på banen,” siger han og påpeger, at fortiden dog også kan være en del af debatten i en valgkamp.
Vælgerne har altså ikke så stor interesse i politik, at de gransker fortiden grundigt, inden de sætter krydset. Og når de skal vurdere, hvilken effekt den førte politik har haft, påvirkes de også kraftigt af deres politiske ståsted, siger Troels Bøggild.
“I sin vurdering af ting, der egentlig er objektive, lader man sig påvirke rigtig meget af sin partiidentifikation.”
En sådan vurdering kunne blandt andet være af, hvordan den siddende regering har klaret den økonomiske politik.
Den økonomiske situation i et land kan vurderes objektivt, men det gør vælgerne ikke.
Et tænkt eksempel kunne være, forklarer Troels Bøggild, at man i to valgperioder har haft henholdsvis en borgerlig og en socialdemokratisk regering. I begge perioder har den økonomiske vækst været præcis den samme. Alligevel ville en vælger, der typisk stemmer borgerligt, vurdere, at den borgerlige regering havde klaret den økonomiske politik bedre end den socialdemokratiske regering. Og omvendt hvis vælgeren typisk stemmer til venstre for midten.
"Vælgernes vurdering af virkeligheden og objektive omstændigheder ændres simpelthen ud fra deres politiske ståsted, og på den måde kan fortiden også få mindre indflydelse på, om man flytter sin stemme til et væsentligt anderledes parti.” siger han.