DEMOKRATIET ER IKKE den enkleste styreform at håndtere. Det kræver engagement blandt borgerne og politikere, som er villige til at bruge deres liv på at virkeliggøre deres værdier i en pragmatisk balancering af det muliges kunst. Det kræver respekt for dem, som ikke er enige med os, og viljen til at finde løsninger, som sikrer, at borgerne også på langt sigt kan se sig selv som en del af et fælles projekt.
Og så kræver det, at vi er i stand til at skelne mellem, hvad der er faktuelle, og hvad der er værdimæssige uenigheder. Demokratiet kræver, at vi deler en fælles forståelse for, hvad vi ved om virkeligheden, og hvordan vi afgør, hvad vi ved. Det kræver en forståelse for, hvordan viden skabes, evalueres, og hvilke usikkerheder den er behæftet med. Vi kan diskutere, hvordan vores værdier får os til at forholde os til vacciner, genetisk modificerede fødevarer, klimaforandringer og landbrugspakker. Men diskussionen bliver meningsløs, hvis vi hver især møder op med vores egen forståelse af virkeligheden. Der vil altid være videnskabelig usikkerhed. Vi ved ikke alt. Fakta kan fortolkes. Sådan er det nu engang. Men der er en forskel på at forholde sig til det bedste, som vi ved lige nu og så blot udkaste egne forestillinger om virkeligheden, som går stik imod dette, blot fordi det bedre understøtter ens værdier.
DER FINDES IKKE ”alternative fakta”. Der findes mere eller mindre velbegrundede fakta. En politisk diskussion, der ikke anerkender det, er ikke længere mulig inden for rammerne af et demokrati. Derfor er Donald Trumps uendelige række af lodrette løgne så farlig. Derfor er det farligt, hver gang vi lader vores ideologi bestemme, hvordan vi forstår virkeligheden. Ikke at vi kan undgå det helt, men viljen til at forholde sig kritisk til eget vidensgrundlag og så vidt som muligt respektere de fælles kriterier for, hvad der kan betegnes som viden, er den første borgerpligt i demokratiet.
FORSKNINGSMINISTER Søren Pind (V) har for nylig foreslået at genindføre filosofikum på universitetet. Ser man bort fra, at faget allerede findes under navnet Fagets Videnskabsteori, så er det en glimrende idé at styrke den videnskabsteoretiske og etiske undervisning på universiteterne. Det vil netop give de studerende mulighed for at forholde sig kritisk til både det, vi ved, alt det, vi ikke ved og alt det, vi mener at vide noget om.
Men nu er demokratiet ikke kun en sag for mennesker med en universitetsgrad. At være borger i et demokrati er en opgave for alle. Derfor burde Søren Pind tage en snak med undervisningsministeren om, hvordan man får filosofikum ind i folkeskolen. Vi er nødt til at tilbyde alle det nødvendige grundlag for at forholde sig sagligt og kritisk til eget og andres vidensgrundlag.
Der er al mulig grund til at forholde sig skeptisk til dem, der mener at vide bedre. Men der er i endnu højere grad grund til at forholde sig skeptisk til dem, der ikke vil acceptere, at der findes viden, som er mere sandsynlig end anden. Den sidste gruppe er i dag en langt større trussel mod demokratiet.
Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.