I modsætning til tidligere sognepræst Frederik G. Sørensen læser jeg emeritus Kaj Mogensen med stor fornøjelse i Kristeligt Dagblad, om end jeg måske nok kan anse hans udmelding af 27. september om, at Gud også kan kalde til omvendelse efter et menneskes død, for en anelse fortænkt.
Dog, for Gud er alle ting mulige, så jeg vil da ikke afvise tanken så bastant, som F.G. Sørensen gør. Og da slet ikke under påberåbelse af, at i givet fald ville den frie vilje være på skrømt! Har Sørensen aldrig læst Martin Luthers hovedskrift Om den trælbundne vilje?
Men det er nu ikke det, der er mit anliggende. Det er Sørensens tolkning af lignelsen om den rige mand og Lazarus, hvor det ifølge Sørensen enkelt og selvfølgeligt bliver gjort klart, at omvendelsen til evangeliets frelse skal ske i det almindelige jordiske liv ved at lytte til skrifterne.
Det er sandt, at da den rige mand i lignelsen beder Abraham om at sende Lazarus over med en fingerspids vand, fordi der er helvedes hedt, der hvor den forhen-værende rige mand be-finder sig, da er svaret, at han ikke har noget som helst til gode.
Det kan han godt se, men så går han i forbøn for sine fem lige så tankeløse brødre: Vil du ikke sende Lazarus op til min fars hus, så han kan advare dem, så de ikke også kommer til dette pinested. Det er da en smuk gestus, at han midt i Helvedes pinsler har tanke for sine brødre!
Men også det bliver afvist: De har Moses og profeterne, dem kan de bare lytte til. Nej, kære Abraham, det havde jeg jo også. Men hvis der kommer en fra de døde, vil de omvende sig. Men Abraham er ubøjelig: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde. Manden må altså blive, hvor han er. Her ender lignelsen. Uden håb og trøst for den fortabte. Han ligger, som han har redt. Lovens utilstrækkelighed til frelse, med andre ord. Men evangeliet om Jesus Kristus, ender det her? Nej, tværtimod. Hvad Abraham nægtede at gøre, det gjorde Gud selv.
Han lod sin søn opstå fra de døde. Ikke bare med en fingerspids vand, men med kildevældet til det evige liv. Og han for til Helvede for at tage alle de fortabte med sig tilbage, så kun død sad i Helved bedrøvet (DDS 213). For troen er ikke, hvad evangeliet forudsætter, men hvad det skaber, som Fredrik G. Sørensen citerer Mogensen for. Med tilslutning. Det samme gør jeg.