”Luksusfælden” sender mådeholdets tæskehold i byen

”Luksusfælden” er reality-tv om de økonomiske realiteter med et tæskehold, som uddeler verbale ørefigner og hjælper op af moradset, skriver Jesper Bacher

I den seneste udgave af ”Luksusfælden” tog eksperterne Mette Reissmann (billedet) og Carsten Linnemann til Aarhus, hvor den 22-årige kontanthjælpsmodtager Camilla levede over evne og af lån fra venner og familie.
I den seneste udgave af ”Luksusfælden” tog eksperterne Mette Reissmann (billedet) og Carsten Linnemann til Aarhus, hvor den 22-årige kontanthjælpsmodtager Camilla levede over evne og af lån fra venner og familie. Foto: Astrid Dalum/ritzau.

Jeg er ingen ynder af TV 3. Kanalen hører med til min tv-pakke, og jeg kan ikke gennemskue, om jeg kan slippe for den. TV 3 sender sommetider seværdige film, men de afbrydes af irriterende reklameblokke. Varemærket er imidlertid reality-tv, hvor de medvirkende krænger liv og sjæl ud for seerne. Antiblufærdighed for snurrende kameraer og en hed drøm for enhver ekshibitionist.

Den ene gang, jeg har set ”Paradise Hotel”, hvor en række unge mennesker excellerer i intriger, skørlevned og selvfornedrelse som aber i et fjernsynsbur, fik mig næsten til at tabe troen på den danske ungdom. TV 3 er i mangt og meget tredjeklasses.

Men, og denne kommentar er viet dette men. Der er faktisk et program på TV 3, som fortjener ros. Der er, forunderligt at sige, et program på TV 3, som hævder gamle dyder. Et program, som kalder til ansvarlighed, mådehold og selvkontrol. Jeg tænker på ”Luksusfælden”, som jeg ikke tøver med at kalde opbyggeligt og samfundsgavnligt fjernsyn. Konceptet er det enkle, at to eksperter rykker ud for at hjælpe folk med alvorligt rod i privatøkonomien. De mennesker, som er kommet i økonomisk uføre, får selvfølgelig udstillet deres hovedløse overforbrug, men de får også en skideballe og hjælp til at komme på ret køl.

Man tager sig til hovedet over, hvordan myndige og voksne mennesker skalter og valter med deres midler og gældsætter sig til private og det offentlige. Jeg tog mig i at tænke, at de forhåbentlig ikke stemmer på samme økonomiske uansvarlighed som den, de selv udviser, når det er valgdag. Når det er sagt, så er det menneskeligt at fejle, også økonomisk, og fristelserne er mange. I et samfund, hvor man ofte defineres af sit forbrug, og jo mere luksuriøst, jo bedre, kan man let komme ud i et forbrug, der er større end pengepungen.

I den seneste udgave af ”Luksusfælden” tog eksperterne Mette Reissmann og Carsten Linnemann til Aarhus, hvor den 22-årige kontanthjælpsmodtager Camilla levede over evne og af lån fra venner og familie. Hun brugte sine penge på byture, cafébesøg, makeup og tøj, mens hendes gæld hobede sig op, deriblandt 27 ubetalte bøder fra Aarhus Sporveje for at køre uden gyldig rejsehjemmel. Mon ikke Camilla havde haft godt at støde hovedet mod et lavere kontanthjælpsloft? Nå, nu skulle hun i hvert fald starte på en uddannelse og på SU og havde udsigt til en lavere indtægt.

Camilla fik et fur, og så fik hun ellers en økonomisk redningsplan. Den kontante Mette Reissmann lovede den unge aarhusianer, at hun kom over knæet, hvis hun igen prøvede at snyde sig til at køre gratis med bussen. Der er vist ikke indløbet nogle anmeldelser for trusler om vold i den anledning. Det var der nok også nogen, som skulle have sagt til Camilla noget før.

Siden så vi, hvordan Camilla rettede sig, og der må være mange private og offentlige kreditorer, som står i taknemmelighedsgæld til ”Luksusfælden”, hvor eksperterne altid prioriterer afbetaling af gæld. ”Luksusfælden” er reality-tv om de økonomiske realiteter med et tæskehold, som uddeler verbale ørefigner og hjælper op af moradset. Gode råd behøver ikke at være dyre.

Jesper Bacher er sognepræst.