Luther ville have afvist engagementet i Afghanistan

Luther hverken kan eller vil forsvare uretfærdig krig, skriver cand.mag. Knud Torm

Hvorfor bruge Luther til at forsvare en krig, som han ikke selv ville forsvare, hvis han levede i dag, spørger Knud Torm.
Hvorfor bruge Luther til at forsvare en krig, som han ikke selv ville forsvare, hvis han levede i dag, spørger Knud Torm.

TAK TIL PASTOR Jesper Bacher for hans svar den 25. januar på mit indlæg den 21. januar. Han indrømmer nu, at kun afslutningsordene "Nu Gud i vold og til kamp med glæde!" i Luthers "feltprædiken" i skriftet "Kan soldater også have Guds nåde?" fra 1526 er ansporende.

Hvad ansporer de for øvrigt til? Det får vi ikke at vide. Men de ord er vel fra Luthers side formuleret sådan for sjælesørgerisk at virke fortrøstningsfulde eller opmuntrende på soldaten. Det er jo hele anliggendet med dette skrift, som prøver at berolige de "ængstelige" soldater, der skal drage i krig for at slå ihjel, selvom de godt ved, at de ifølge det femte bud ikke må slå ihjel og derfor har samvittighedskvaler.

Men Luther tager ikke udgangspunkt i, hvad den enkelte soldat måtte mene om, hvad der er retfærdig krigsførelse. Når Jesper Bacher siger, at "det er i sidste ende en samvittighedsafgørelse for hin enkelte", om en krig føres med rette, er det faktisk at forkludre tingene. Samvittigheden afgør ikke det spørgsmål.

Hvad der er retfærdig krigsførelse, er et definitionsspørgsmål. Og Luther definerer det selvfølgelig selv i sin toregimentelære, som dette skrift også afspejler. Leif Grane siger sammenfattende herom i "Confessio Augustana. Oversættelser med noter" fra 1970: "Alt tyder på, at Luther kun anså den krig for retfærdig, som førtes for at standse en indtrængende fjende eller et oprør."

LUTHERS DISKUSSION af, hvordan soldaten kan blive i Guds nåde, skønt han skal dræbe fjenden, tager derimod helt klart sit udgangspunkt i, hvordan soldaten skal forholde sig til deltagelse i en retfærdig krig. Luther kan end ikke overveje, hvordan en soldat skal forholde sig til en uretfærdig krig. For en uretfærdig krig vil og kan Luther ikke forsvare. Hvis en sådan krig skulle føres, ville ingen skulle gå med i den! For så skulle myndighederne ikke adlydes.

Det er altså fyrstens ordre til retfærdig krig, som soldaten med sin samvittighed må forholde sig til: Hvem skal han adlyde? Han kunne jo mene, at han ikke kan deltage i en i alles øjne nok så retfærdig krig, fordi han hellere vil rette sig efter det femte bud end efter myndighederne for dermed at bevare en god samvittighed.

Det er den situation, Luther forholder sig til i afsnit 45-50, hvor han siger, at mennesket skal adlyde Gud mere end mennesker, hvis det ved, at myndighederne har uret. Det er et forbløffende sted, det fylder heller ikke særligt meget, men Luther kan jo ikke komme uden om apostlenes udsagn i Apostlenes Gerninger.

Det er faktisk en ladeport, han her åbner for muligheden af at nægte at gøre krigstjeneste. Men er hans ord så aktuelle i dag? Ikke hvad angår de danske menige. De melder sig frivilligt til krigen. Kun officererne beordres i krig.

HVORFOR SÅ i det hele taget (mis)bruge Luther for at forsvare en krig, som Luther vel selv ikke ville kunne forsvare, hvis han levede i dag? Men Gud står imidlertid bag, siger Jesper Bacher, hvor han så ved det fra.

Krigen i Afghanistan står i stampe. Den konventionelle krigsførelse er ikke løsningen på bekæmpelse af terrorisme og Taleban. Dens fortsættelse på trods af stigende tabstal år for år er lige nu kun forståelig ud fra stormagternes geostrategiske interesser.

De fleste ISAF-styrker vil være trukket tilbage i løbet af få år, hvorimod den amerikanske indflydelse vil være der i mange år endnu på grund af de enorme forekomster af metaller og mineraler i landet. Kina er allerede ved at sikre sig rettigheder til udvinding af disse råstoffer. Den afghanske befolkning kan blot håbe på at få lidt del i rigdommene. Og så kan vi alle håbe på, at forhandlingerne med Taleban vil ende positivt, for det vil være den eneste holdbare løsning.

Knud Torm,

cand.mag.,

Kongebakken 12, st. tv,

Roskilde