Jens-André Herbener, du kalder reformationsmarkeringen ensidig og rosenrød. Hvor ser du det?
”Det ser jeg i alle de undladelsessynder, som de fleste protestantiske foreninger og hjemmesider begår, deriblandt den officielle luther2017.dk. De gør et stort nummer ud af at præsentere de lyse sider, men omtaler ikke – eller i hvert fald kun i lille omfang – hans mørke og dystre sider.”
Hvilke fagteologer er det, der ikke er klar over, at Luther har mørke sider?
”Jeg tror da, at alle fagteologer er klar over dette, men af en eller anden grund kommer det ikke ud. Jeg kan godt forstå, at lutheranere vil tegne et positivt portræt af Luther, men den brede formidling til befolkningen om Reformationen giver langtfra et dækkende billede. Og der er ikke mange, der læser fagteologiske bøger.”
Mange vil indvende, at professor Frederik Stjernfelts kritiske bog ”Syv myter om Martin Luther” har fået megen medieopmærksomhed. Har de ikke ret i det?
”Ork jo, han har fået masser af opmærksomhed, men det er værd at bemærke, at for hver eksklusivt Luther-kritiske bog i Danmark har vi nok 500, der tegner et grundlæggende positivt billede af ham. Stjernfelt har fået den opmærksomhed, som en kætter kan få.”
Men har Stjernfelts bog i år ikke fået mere opmærksomhed end mange af de bøger, der tegner et positivt billede af Luther?
”Det har den måske i år, men det helt generelle billede er jo, at lutheranisme er internaliseret i den danske stat i en grad, som Luther-kritikere slet ikke kan hamle op med. Sådan har det været i næsten 500 år, hvor Luther har været en central skikkelse i stat og kirke.”
Er det ikke for letkøbt at vurdere en person fra middelalderen ud fra nutidens moralske normer?
”Jo, det er det helt bestemt. Derfor forstår jeg heller ikke, at folk går rundt og hylder Luther som en slags førmoderne pioner. Jeg har nyere eksempler på, at Dronningen, statsministeren og andre politikere siger, at Luther har lagt grundstenen til moderne demokrati og frihedsrettigheder. Der tager de fejl. Luther var en hårdkogt teokrat. Demokrati er blevet indført mod hans vilje.”
Mener de ikke bare, at Luther har sat en langsom demokratisk bevægelse i gang ved for eksempel at oversætte Bibelen til folkesprog og kalde alle lige over for Gud?
”Det kan jeg ikke afvise, at de har ment, men så må de jo eksplicitere det. Og når Luther taler om lighed, er det på et indre, sjæleligt plan i forhold til Gud. Han gik bestemt ikke ind for lighed i samfundet.”
Men du tror vel ikke, at Dronningen og statsministeren har ment, at Luther for 500 år siden har formuleret en vision om om nutidens demokrati og frihedsrettigheder?
”Det ved jeg ikke. Det må de jo uddybe, når de hævder, at vores velfærdsstat, demokrati og så videre har rødder i Reformationen.”
I en kommentar i Politiken antyder du en sammenhæng mellem Luthers reformation og barbariske forfølgelser i det 20. århundredes Nazityskland. Hvordan har Luther haft indflydelse på det?
”Hvis jeg skal sige det meget kort, handler det om, at Luther i 1800-tallet blev en helt for nationalistiske tyskere. Det udviklede sig op igennem 1930’erne, hvor nazis-tiske lutheranere for alvor brugte ham til at retfærdiggøre deres rabiate nationalisme og antisemitisme.”
I et indlæg i Politiken efter et terrorangreb skrev du en opfordring til herboende muslimer: ”Vis, at de dele af Koranen, der omhandler vold og intolerance, intet har at gøre med nutiden.” Hvorfor har Luthers dystre sider noget med nutiden at gøre, når Koranens ikke har?
”Koranen har absolut mørke sider i form af intolerance og vold, men disse sider bliver i den grad eksponeret i Danmark af politiske partier og forskellige meningsdannere. Luthers intolerante og voldelige sider bliver derimod sjældent nævnt. Med min bog og hjemmeside forsøger jeg at skabe balance i folks indtryk af de to religioner.”