Prøv avisen

Lykken findes også i Det Nye Testamente

Lykke er nævnt mange gange i Det Gamle Testamente, men optræder også i Det Nye Testamente. I hvert fald når man graver i grundteksterne, skriver Paul Jørgensen. Foto: kuzmafoto.com

Har folkekirkens teologer glemt, hvad de lærte af græsk på universitet? Man må gå til Det Nye Testamentes grundtekster, når man vil finde svar på vanskelige spørgsmål, skriver Paul Jørgensen

Kristeligt Dagblads forside-artikel den 12. juli om lykke i Bibelen var en besynderlig læseoplevelse.

Artiklen skriver, at ordet lykkelig anvendes 49 gange i Det Gamle Testamente, men ikke bruges i Det Nye Testamente. Avisen har fået et par teologer og en biskop til at kommentere sagen. Det var beskæmmende at læse deres bemærkninger.

LÆS OGSÅ: Lykke blev afskaffet med Jesu fødsel

Det er rigtigt, at ordet lykkelig optræder mange gange i Det Gamle Testamente, men faktisk anvendes ordet også i Apostlenes Gerninger (26, 2.) fra Det Nye Testamente.

Her anvendes den græske glose makarion i ental, som oversættes med lykkelig på dette sted, og denne oversættelse vil også være den normale i almindelige græske tekster. Den samme græske glose bruger Matthæus i sit kapitel 5 og Lukas i sit kapitel 6 i flertalsformen makarioi. I Apostlenes Gerninger oversættes glosen med lykkelig, og hos Matthæus og Lukas oversættes glosen med salig. 1992 oversættelsen snyder! De nævnte teologer og biskopper roder sig ud i mystiske forklaringer på, hvorfor Det Nye Testamente ikke taler om lykke, hvad Det Nye Testamente dog gør.

Jeg kan da godt forstå, at det kan være vanskeligt at give en forstandig tolkning af saligprisningerne i vor tid. Men det er problematisk for folkekirkens teologer, at de ikke går til Det Nye Testamentes grundtekst, når de skal svare på vanskelige spørgsmål.

LÆS OGSÅ: De fleste religioner vil lykken

Måske har de glemt, hvad de lærte af græsk på universitetet? Måske har disse teologer låst sig fast på den falske lutherske forståelse af evangeliet, som kun handler om menneskets retfærdiggørelse i forhold til Gud og ikke livet her på Jorden?

Hvis man ulejliger sig med at læse Luther selv, og hvad Luther skriver om jordiske forhold, kunne man for eksempel se på Luthers forklaring i Den lille Katekismus af den fjerde bøn i fadervor:

Den fjerde bøn: Giv os i dag vort daglige brød. Det vil sige: Gud giver dagligt brød, også uden vor bøn, endog til alle onde mennesker; men vi beder i denne bøn, at han vil lade os skønne på det og modtage vort daglige brød med taksigelse. Hvad forstås da ved dagligt brød? Alt, hvad der behøves til livets ophold og trivsel, for eksempel mad, drikke, klæder, sko, hus, hjem, marker, kvæg, penge, ejendom, from ægtefælle, fromme børn, fromme medhjælpere, from og retsindig øvrighed, god regering.

Luther tager her klart sit udgangspunkt i den gode bondes vilkår i år 1527, og måske lægger han her afstand til det franciskanske fatigdomsideal. Denne patriarkalske bonde bliver næppe helt lykkelig ved at besidde de nævnte ting, men hvad hvis han mangler dem? For mig ligner Luthers liste et moderne partiprogram. Luther har sin Vorverständnis, forudforståelse, og det har folkekirkens teologer også. Måske kan folkekirken ikke helt overskue den virkelighed, som var baggrund for Det Nye Testamente?

Paul Jørgensen er lektor på VUC Hvidovre-Amager, historie og religion