Prøv avisen
Mediekommentar

Lys i mørket: Computerskærmenes kunstige lys er et overset problem

Indtil videre har det altdominerende skærmlys kun påvirket os en snes år. Vi får først følgevirkningerne af skærmenes massive påvirkning at kende, når de seneste generationer af børn og unge er blevet voksne. Modelfoto. Foto: Nima Stock/Polfoto

Manglen på nattemørke kan på grund af nutidens voldsomt virkende overforbrug af lys måske få helt uventede konsekvenser, skriver Leif Hjernøe i mediekommentaren

Balancer forskubbes, nye miljøer skabes ganske umærkeligt lidt efter lidt. Vi kender det fra utallige sammenhænge. Både i de fysisk håndgribelige omgivelser og i de mentale landskaber sker der både konstruktive og destruktive ændringer, som ikke bemærkes umiddelbart.

I disse spalter er det oplagt her at gøre opmærksom på skærmkulturens snigende påvirkning af vores måder at orientere os på. Mediernes verdensbilleder fremstilles så iøjnefaldende, at vi let bliver blinde for, at den slags slet ikke er så entydige, som de tager sig ud.

Vi bliver i mere end én forstand forblændede. I P1’s gode program ”Natursyn” får lytterne i denne uge belyst en lidt selvmodsigende upåagtet forureningskilde: Det kunstige lys. Manglen på nattemørke kan på grund af nutidens voldsomt virkende overforbrug af lys måske få helt uventede konsekvenser.

Vært og tilrettelægger af ”Natursyn”, Dorte Dalgaard, er taget ud på landet for sammen med sin niårige søn Romeo Ameko og DR-medarbejder Jan Haugaard at frigøre sig fra storbyens lysforurening. At få stjernehimlens lyshav rigtigt at se er betinget af et naturligt nattemørke.

Som en kontrast til den stemningsfulde nattevandring i et åbenbart helt tyst skovområde havde Dorte Dalgaard inde i byen arrangeret et møde med civilingeniør Per Tybjerg Aldrich, der fortalte om, hvordan manglen på mørke påvirker ikke bare mennesker, men også planter og dyr.

Der blev talt alarmerende om, hvordan kunstig belysning kan ødelægge det søvndyssende hormon melatonins antiinflammatoriske egenskaber. Lyset fra for eksempel tv og smartphones kan give problemer med søvnunderskud og heraf følgende helbredsskadelige virkninger.

Overdreven rumbelysning får os til at overse de vigtige advarselslamper. At pigers menstruation begynder tidligere og tidligere skyldes måske overdoser af kunstigt lys. Sådan er vi alle ufrivilligt blevet deltagere i et globalt omfattende socialpsykologisk eksperiment.

Indtil videre har det altdominerende skærmlys kun påvirket os en snes år. Vi får først følgevirkningerne af skærmenes massive påvirkning at kende, når de seneste generationer af børn og unge er blevet voksne. Først da vil eventuelle langtidsskadevirkninger kunne påvises.Jeg kunne ikke lade være med at tænke: Måske er det også derfor, jeg sætter højere og højere pris på radiolytning. Da jeg bor yderst mod syd i landsbyen Gylling mellem Odder og Horsens, har jeg – når det ellers er skyfrit – så fri en udsigt til stjernehimlen, at jeg tit har tænkt på at indrette et lille observatorium i et af husets loftsrum.

Under alle omstændigheder var det meget tankevækkende at lytte til ”Natursyn” om lysforurening i netop den uge, hvor der landet over tændes for juleudsmykninger i både forretningsgader og på private boliger. Og det i et større omfang end nogensinde. Lidt trodsigt vil jeg dog fortsat hævde som i den salme, vi sang i søndags, ”Skyerne gråne”: Og dog bære blus vi med glæde!

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.