At lytte til denne videnskabs-podcast er lidt som at høre en lydbog på et fremmedsprog. Men noget siver alligevel ind

Podcasten "Videnskabens vidner” er indimellem både nørdet og indforstået, men giver en fornemmelse af, hvordan forskellige typer af forskere arbejder, skriver Birgitte Stoklund Larsen

At lytte til denne videnskabs-podcast er lidt som at høre en lydbog på et fremmedsprog. Men noget siver alligevel ind

Nytår er en tid, hvor man samler op og gør status. Medierne flyder over med kavalkader af den ene og den anden slags. Hvis man er til en statusopgørelse med et lidt længere tilbageblik end året, der gik, er podcasten ”Videnskabens vidner” et godt bud.

Det er Videnskabernes Selskab, der står bag podcasten, hvor en række af selskabets ældre medlemmer interviewes af fagfæller om deres forskning.

Konceptet er enkelt, men også ganske lytværdigt: kultur- og videnskabshistorie båret af en personlig fortælling med egen forskning. Det er indimellem både nørdet og indforstået, og jeg indrømmer blankt, at jeg på stræk af nogle af de naturvidenskabelige forskeres beretning havde det lidt, som når man hører en lydbog på et fremmedsprog: Man forstår (tror man) det meste, men der er ord, man ikke kender, og passager, der glider hen over hovedet på én.

Men noget siver alligevel ind og giver en fornemmelse af, hvordan forskellige typer af forskere arbejder, samtidig med at man får et historisk perspektiv på aktuel forskning.

En af de interviewede forskere er Minna Skafte Jensen, professor emerita i klassisk filologi. Hun fortæller om sin Homer-forskning og om, hvordan det var et stort gennembrud at undersøge ”Illiaden” og ”Odysseen” med begreber fra folkemindeforskningens arbejde med den mundtlige fortælling. Det var et opgør med en opfattelse af, at det skriftlige har forrang i forhold til det mundtlige, og det betød et stort ryk for forskningen. Pludselig kunne man forene indsigter fra tidligere uforenelige skoler indenfor Homerforskningen.

Minna Skaffe Jensen fortalte også, hvordan Homerforskningen havde bragt hende til studier af mundtlige fortællere i Albanien, og man fik et indblik i, hvilken rolle internationale forskerkonferencer spiller for udvekslingen af viden. Det er her, Homer-forskeren udveksler indsigter med og nyder godt af finske forskeres arbejde med national-eposet Kalevala.

I en helt anden boldgade er Peter Johansen, professor emeritus i datalogi, der beretter om den spæde start med datalogien som universitetsfag. Også her var der folk fra vidt forskellige fagfelter, der mødtes, og datalogen arbejder stadig med sære hjørner af matematikken for at løse datalogiske problemfelter.

De interviewede er i sagens natur ældre mennesker, alle er født i 1930’erne, men stadig levende optagede af deres fag.

”Det, der holder én i live, er nysgerrigheden”, lyder det fra filosoffen Carl Henrik Koch. Han har forsket i blandt andet Søren Kierkegaards forfatterskab, men har travlt med at deklarere, at han ikke selv er kristen og opfatter Kierkegaards kristendomsopfattelse som ”afskyelig”. Også forskere har personlige idiosynkrasier.

Der er – indtil videre – ingen teologer, der er interviewet blandt ”Videnskabens vidner”. Det kommer forhåbentlig.

Birgitte Stoklund Larsen er stiftskonsulent og foredragsholder.