I Danmark har vi en fast forankret friskoletradition, der går tilbage til midten af 1800-tallet, hvor blandt andre Kold og Grundtvig spiller en rolle som inspiratorer.
I dag afspejler de danske friskoler en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige religiøse, livs- og værdi-grundlag. Her kan blandt andet nævnes grundtvig-koldske friskoler, Rudolf Steiner-skoler, friskoler med indvandrerbaggrund, L. Run Hubbard-skoler, adventist-skoler og skoler med særligt pædagogisk grundsyn. Friskoletanken er en vigtig dansk demokratisk tradition, der har båret innovation, pædagogisk nytænkning samt stærke faglige resultater med sig.
Der er alle gode grunde til, at en sådan tradition skal holdes i hævd. Efter blandt andre politikerne Lars Aslan Rasmussens (S) og Naser Khaders (K) udtalelser de seneste dage er der dog fare for, at friskoleidéen ødelægges. Med andre ord nedbrydes de frie værdier, de herrer ellers påstår at tale for.
Naturligvis vil den enkelte friskole rådgive i henhold til deres forskelligartede værdiggrundlag, i modsat fald ville friskoleidéen jo netop bortfalde.
Det må være klokkeklart, at så længe de frie skoler rådgiver eleverne og ikke indoktrinerer eller forsøger at bestemme over elevernes liv og fremtid, er der intet at komme efter lovgivningsmæssigt. Heller ikke, når talen falder på rådgivning omkring moral og etik, det står enhver skole frit for.
Goddag mand, økseskaft! Hvor overraskende kan det egentlig være, at en skole med et religiøst værdigrundlag rådgiver omkring kæresteri? Eller at en Steiner-skole rådgiver i forhold til de forventninger, forældrekredsen har til Steiners metoder? Faglig, pædagogisk samt social rådgivning til eleverne på en friskole er ikke et valg, den enkelte skole har, men derimod et krav, folkeskoleloven stiller.
Fælles for friskolerne er det et overordnet krav, at de som minimum skal stå mål med undervisningen i folkeskolen. Især friskoler med indvandrerbaggrund har bevist, at de mestrer dette.
En undersøgelse fra CEPOS fra 2015 over danske skolers faglighed, der vel at mærke er blevet til på baggrund af tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (UVM), påviste, at der på landsplan befinder sig tre skoler med indvandrerbaggrund på top 10-listen. Ovenikøbet indtog en af indvandrerskolerne førstepladsen.
Friskoler med indvandrerbaggrund er med andre ord rollemodeller og endog rigtigt dygtige til at løfte elevernes faglige niveau. Og hvad lige så vigtigt er, formår de ofte social inklusion af elever, noget som folkeskolen ikke formår at rumme.
Så det kan konkluderes, at de såkaldte indvandrerskoler har en vigtig rolle at spille. Mange af dem overgår også folkeskolen i forhold til antal af elever, der fortsætter direkte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen.
I dag har Undervisningsminsteriet alle redskaber til rådighed, når talen falder på tilsyn af friskolerne, og det er vigtigt, at tilsynene med skolerne er langt mere vidtgående sammenlignet med folkeskolerne.
Skal tilsynene i den kommende tid skærpes yderligere over for indvandrerfriskoler, er der en risiko for en udvanding af den danske fast forank- rede friskoletradition. Og det vil endnu engang føre væk fra integration og hen imod ”os og dem”-grøften. Den frie demokratiske tanke gælder med andre ord ikke for alle.
Af og til kunne man ønske sig, at visse politikere vidste noget om de sager, de så prompte udtaler sig om. Og at der fra ministeret kunne uddeles næser til dem, der igen og igen taler fakta og egne påståede værdier midt imod.
Måske ville en sådan næse få de pågældende politikere til at reflektere og anvende det intellekt, de rent faktisk er skabt med, men som de på ingen måde ser ud til at anvende. Men vigtigst af alt ville det gøre det nemmere for vælgerne at gennemskue, hvilke værdigrundlag den enkelte politiker egentlig står for.
Måtte den danske friskoletanke blive forskånet for snigskytter, der vil de civiles rettigheder til livs.
Bettina Meisner er underviser ved Islamisk Trossamfund