KÆRE PRÆSTER.
Verdens nød er pludselig kommet tæt på, og jeg er blevet spurgt af flere om, hvad vi som præster og menigheder kan gøre for de mange flygtninge, som krydser igennem stiftet i disse timer.
Umiddelbart ser det ud, som om at der bliver ydet den bedst mulige konkrete hjælp til flygtningene, men jeg hører naturligvis gerne fra jer, hvis I mener eller har kendskab til, at der er noget, vi hver især kan eller bør gøre.
Ellers kan jeg blot opfordre til forbøn og sang, hvilket jo også er vores kerneydelse som menighed.
Så jeg vil hermed opfordre jer til at tage denne vanskelige situation og disse flygtninge med i kirkebønnen på søndag - og til inspiration for dette har jeg skrevet denne bøn:
HERRE, VOR GUD, himmelske far!
Vi takker dig for livet, som du har givet os, og for de gode kår, som vi har fået lov til at leve under. Giv os at bruge dine gaver ret, så vi må være gode og trofaste forvaltere af alt det, som du har betroet os.
I denne tid, hvor verdens nød og mange flygtninge er kommet tæt på vores dagligdag, beder vi dig: Lad os ikke bukke under i frygt, magtesløshed og bekymringer for fremtiden. Tilgiv os, både når vi tror, at vi kan vende ryggen til problemerne, og når vi tror, at vi kan løse alle verdens problemer.
Vi beder for vore politikere, som har et stort ansvar og en stor opgave at løse. Vær hos dem og styrk dem midt i al rådvildhed, så de kan træffe de rigtige beslutninger. Og vær med politiet, som står i forreste linje og skal håndtere den vanskelige opgave med fasthed og menneskelighed.
For kirken og vore menigheder beder vi. Giv os frimodighed og ubekymrethed, så vi midt i al den menneskelige nød tør løfte vore hoveder, og så vi ser din søn Jesus Kristus i de mennesker, som kommer til os i disse dage.
Vi beder for hver enkelt flygtning, for barnet, som vandrer på trætte ben og i udslidte sko, holdt i hånden af bekymrede og bange voksne.
Hold du også selv om dem. Ja, hold os alle fast i ansvaret for hinanden, hold os fast i den indbyrdes kærlighed og hold os fast i håbet om altings genoprettelse.
Herre, hør vor bøn!
Steen Skovsgaard er biskop over Lolland-Falsters Stift
Og fra Merete Bandak i Lindeskovkirken i Nykøbing Falster har jeg netop modtaget denne ”flygtningssalme”:
Mød mig med omsorg og åben favn
Jeg er en flygtning på oprørte have
Bag mig er ufred og friske grave
Forude: Venter en venlig havn?
Bag ved os synker det kendte land
Glæde og latter og hverdagsrutiner
Brødre, forældre og små kusiner
Sommer og solvarmet badevand
Rundtom er løsrevne bibelord
Rester af hverdag, fragmenter af latter
Rædselsvisioner som ingen fatter
Undergangsstrømme og smerte stor
Bjærg mig, ja ræk mig en redningskrans
Flettet af mildhed og blomster fra marken
Und mig et hvil på en bænk i parken
Sorgen har brug for en stille dans
Ånd på mit øje, giv hjertet fred
Du som var fremmed og flygtning i verden
Kristus, min makker på pilgrimsfærden
Du er mit håb til min sol går ned
Steen Skovsgaard er biskop over Lolland-Falsters Stift