Palmesøndag
Markusevangeliet 14, 3-9
I disse måneder, udspiller der sig uhyggelige magtdemonstrationer i Europa. Det fysiske militær udøver vold, og magthavernes ord skaber frygt, selv hos mennesker der lever langt fra kriges grusomheder. Magt kan ødelægge et menneske, et land, ja et helt folk. Men magt kan også bygge op, give tryghed og ro.
Denne dobbelthed er på spil, når vi i de næste dage træder ind i påskens begivenheder, for her bliver vi præsenteret for Jesu måde at forholde sig til magten på. Det hele starter palmesøndag, som vi skal fejre i morgen, hvor vi markerer og festligholder, at Jesus rider ind i Jerusalem og hyldes som Messias. Teksterne til i år giver os ikke mange ord om den sagtmodige æselrytter, men de fortæller om en handling, der rummer et væld af symbolik og magtforståelse.
Jesus er til middag i Simon den Spedalskes hus, og pludselig kommer der en kvinde med en krukke fuld af olie. Hun bryder krukken og hælder olien ud over Jesu hoved. Disciplene fokuserer på det spild, som de synes det er. Kvindens fokus er kærlighed, men også en symbolsk handling, der viser at Jesus er messias, den salvede konge. Jesus selv, ser på handlingen som en forudsigelse af hans død og gravlæggelse: ”Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen”.
Der er mange dagsordner i den lille handling, for magten bliver sat i spil, og forventningerne er store. Jesus er den Messias, som hele folket har ventet på. Spørgsmålene står og dirrer i luften: Vil han gribe magten, vil han få folket til at rejse sig, vil han slå mørket og det onde tilbage? Og Jesus svarer selv ”ja” til det hele, gennem påskeugens begivenheder, dog ikke på den måde som vi eller folk på Jesu tid kunne forvente. Det, han er blevet salvet til, er sin begravelse, siger han selv. Og i de få ord, fortæller han om, den magt han besidder, og som kommer til at få betydninger for alle slægter og for hele jorden.
Jesus har magten over døden og ondskaben, en magt der udspringer af kærlighed og glæde, og som vil tjene os. Han blev livets konge, og han vil rejse os, når vi falder – både nu og efter døden.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.