Prøv avisen

Man gjorde et fag fortræd. Kritikken af KLM er urimelig

Hvis læreruddannelsen var en bil, er den forældet og skrotningsmoden og kan ikke køre en meter længere. Det mener professor Jens Rasmussen ifølge et interview i Kristeligt Dagblad den 19. januar. Anledningen er en nylig rapport fra følgegruppen for læreruddannelsen, som Jens Rasmussen er medforfatter til.

Men udsagnet er et forsøg på forsikringssvindel, for nu at blive i metaforen. For bilen er rent faktisk både af ny årgang og aldeles nysynet i flere instanser uden alvorlige anmærkninger. Gennemtjekket og godkendt!

Når Jens Rasmussen derfor skævformidler både sin egen rapport og de nylige evalueringer og akkrediteringer, så må det vist mest være, fordi han så godt kunne tænke sig, at politikerne helt skrotter den fungerende model og i stedet finansierer en helt ny vogn mere efter Jens Rasmussens smag.

Styrkelse af lærerfagligheden er et hovedtema i rapporten. Rapporten definerer selv lærerfaglighed som viden om og refleksion over skolens praksis ud over naturligvis kompetence og færdigheder i skolens praksis. Og følgegruppen peger så på fuldstændig uden dokumentation eller argumentation at styrkelse af lærerfagligheden må ske på bekostning af (side 64) det eksisterende fællesfag KLM (kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab): denne opfattelse () er nødvendig, hvis læreruddannelsen skal uddanne kommende lærere til at opnå et højt niveau af lærerfaglighed (side 10).

Men denne angivelige nødvendighed af at ramme KLM-faget er hentet direkte ud af det blå. KLM er rent faktisk et fag, hvis mål præcis er at give de studerende kompetencer til at reflektere over skolens praksis, hvad enhver kan forvisse sig om ved at læse fagets officielle målformuleringer. Og der er i rapporten ikke peget på den mindste stump empiri, der giver basis for at hævde, at faget ikke opfylder dette mål og den ville heller ikke være til at finde.

Studerendes opfattelse af fagets lærerfaglige meningsfuldhed har man ikke undersøgt. Fagets lærebøgers lærerfaglighed har man ikke undersøgt. Censorrapporters dokumentation af udviklingen af faget henviser man ikke til. Og alt sammen muligvis fordi Rasmussen, når det kommer til stykket, mere er til snæver og teknisk hvad der virker i ethvert fag-pædagogik, end han er til perspektivrig dybderefleksion over skolens praksis. Kan det være derfor, han og følgegruppen ofrer KLM-faget for at forstørre (og forandre) pædagogikfaget?

Der er intet galt med at ønske. Det er sammenblandingen af afrapportering af faktiske evalueringsfund og personlig uddannelsespolitisk ønsketænkning, der snavser bilen til. For følgegruppens rapport både dokumenterer grund til og rummer så megen ros til 2006-læreruddannelsen for at opfylde uddannelsens intentioner, at det ikke kan være rapporten, der tvinger Rasmussen til sin konklusion.

De justeringer, følgegruppen foreslår, er ikke i nærheden af den radikalt anderledes læreruddannelse, Rasmussen i interviewet mener, der er så hårdt brug for. Tværtimod er indtrykket, at der bestemt er masser af kilometer i den bil, hvis der bliver løsnet lidt på nogle linjefagsbindinger og -størrelser her og måske strammet en anelse på nogle adgangskriterier der.

Og det måtte da også siges at være forhastet, hvis følgegruppen havde dømt uddannelsen skrotningsmoden på et tidspunkt, hvor man endnu ikke har kunnet måle på en eneste færdiguddannet lærer dertil er uddannelsen ganske enkelt for ny, da de første dimitterede fra den i 2011.

Men trods denne mangel på empiri foreslås uddannelsen ændret i forhold til, hvad følgegruppemedlemmer af forskellige grunde synes, og uden evalueringsfund udpeges sågar fag, politikerne bør ramme. Og det skal så gå ud over KLM-faget, viser det sig. Af grunde, som rapportskriverne holder for sig selv. Men vist rummer rapporten dokumentation bare af noget andet.

KLM er det eneste fællesfag i læreruddannelsen, der arbejder alment lærerkvalificerende ved at anskue dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. Det er fagets helt officielle identitet og ikke noget, jeg synes. Hvor meget mere reflekterende over skolens praksis kan det blive?

At lærerfagligheden fremmes ved at skrotte sådan et fag, er svært at argumentere for. Det gør rapporten så heller ikke. Den foreslår det bare. Lad os håbe, at politikerne er opmærksomme på den forskel, når rapporten i disse dage indgår som element i forligskredsens drøftelse af justeringer af læreruddannelsesloven fra 2006.

Michael Riis er formand for Læreruddannelsens Religionslærerforening