Prøv avisen
Mediekommentar

Man kan kun sælge sig selv for dyrt

DR 3 viser serie i fire dele om ”sugardateren” Gina Jaqueline. – Foto: Emma Matell/DR

Sugardateren Gina Jaqueline virker tragisk illusionsløs, når hun siger, at hun kun vil være sammen med en mand for evigt, hvis det er ”fedt for evigt”, skriver sognepræst Jesper Bacher

ONSDAG AFTEN kunne man på DR 3 se et hjerteskærende portræt af en ung kvinde: ”Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling”.

Fortællingen om en bevidst og reflekteret udøver af og samtidig et offer for den såkaldte sugardating. En form for selektiv prostitution, hvor unge kvinder opvarter velhavende mænd, sugardaddies /sukkerfædre, selskabeligt og seksuelt til gengæld for forskellige luksusgoder. Man leger par, men det er stadig en erotisk menneskehandel. For Gina Jaqueline var det en billet til et andet liv. ”Når jeg er sammen med mine sugardaddies, så kan jeg leve mit prinsesseliv totalt ud,” som hun selv sagde det.

Hun bedyrede, at hun var ganske kræsen i sit valg af sugardaddies, og det var hende, som bestemte. Det er let at forarges over, men hvem kan sige sig ganske fri for materielle drømme? Tænk, at have råd til de dyreste og bedste ting, de mest eksklusive og raffinerede oplevelser.

Hvem har aldrig tænkt ”Hvis jeg var en rig mand”, og hvem af de rige mænd og kvinder hænger slet ikke ved deres rigdom? Dermed ikke være sagt, at de fleste vil gå lige så langt som Gina Jaqueline for at realisere deres materielle drømme (der er sandelig også dem, som går meget længere), men dermed være sagt, at hun spejler den materialisme, som er et fælles vilkår. Guldkalven er et ombejlet bæst, og både de blå og de røde, de fattige og de rige, de gamle og de unge malker den gerne, selvom det er pinligt at danse alt for ekstatisk omkring det gyldne dyr. Man vil helst holde lidt afstand, men samtidig holde fast ved sine goder og gerne have flere. Forsagende asketer er bange for at nyde livet, forbrugende materialister er bange for ikke at nyde det nok. Mon ikke den sidste gruppe er den største?

GINA JAQUELINE KUNNE imidlertid ikke reduceres til en luksusbegærlig prostitueret. Nej, hun var med sine egne ord ikke kommet sovende til sine dyre tasker. De havde kostet hende dyrt, og så sagde den unge kvinde noget, der ramte i hjertet: ”Jeg har jo givet mere for dem, end nogen andre har.” Prisen for taskerne var på en måde hende selv. Hun havde betalt for dem med krop og sjæl, for sjælen er ikke sådan at skille fra kroppen. Hengiver man sig seksuelt, giver man mere end det rent kropslige, man giver noget af sig selv, som aldrig bør være til salg. Man kan kun sælge sig selv for dyrt. Men Gina Jacqueline havde gjort det længe, første gang var hun kun 15 år. Man fik en fornemmelse af et ungdomsliv, som var løbet løbsk, ligesom Gina Jaqueline ikke havde særlig gode oplevelser med almindelige kærester.

Hun virkede tragisk illusionsløs, når hun sagde, at hun kun kunne være sammen med en mand for evigt, hvis det var ”fedt for evigt”. Det fede ved en kærlighed, som kan bære de ufede dage, var hende tilsyneladende ubekendt.

Mod slutningen af udsendelsen viste en graviditetstest, at Gina Jaqueline til sin bestyrtelse var blevet gravid. Hvordan det går, vil vise sig i de næste afsnit. Måske vil Gina Jaqueline vælge at give sig hen for barnet. Det er dyrt, men i modsætning til taskerne prisen værd.

Jesper Bacher er sognepræst

Hengiver man sig seksuelt, giver man mere end det rent kropslige, man giver noget af sig selv, som aldrig bør være til salg

Jesper Bacher