Mand og kvinde. Ægteskabet er en gudvillet skaberordning

At ændre ved vielsesritualet i en situation, hvor folkekirken er teologisk stærkt uhomogen, truer folkekirkens sammenhængskraft, skriver dagens debattører

Sverige er det land, der har den mest liberale ægteskabslov, fordi homoseksuelle par kan indgå et ægteskab i kirken. I flere andre lande indgås ægteskabet på rådhuset, men den løsning har justitsminister Lars Barfoed (K) afvist, og nu tegner flertallet sig til at kunne vedtage, at homoseksuelle skal have mulighed for at indgå registreret partnerskab i kirken med et nyt ritual. --
Sverige er det land, der har den mest liberale ægteskabslov, fordi homoseksuelle par kan indgå et ægteskab i kirken. I flere andre lande indgås ægteskabet på rådhuset, men den løsning har justitsminister Lars Barfoed (K) afvist, og nu tegner flertallet sig til at kunne vedtage, at homoseksuelle skal have mulighed for at indgå registreret partnerskab i kirken med et nyt ritual. --. Foto: Bob Strong.

I Kristeligt Dagblad den 7. juni rejser Peter Grønlykke kritik af vores kronik, bragt 31. maj. Men det sker desværre med et par fejlagtige påstande og en vis mangel på præcision i hans argumentation.

Vi har intet ønske om at "absolutere det nuværende vielsesritual". Vi tog udgangspunkt i det seneste autoriserede ritual fra 1992. Men vi kunne have valgt de tidligere fra 1912, 1897, 1685 eller Luthers "Ein Traubüchlein für die einfältigen Pfarrherrn" fra 1529. Sagen ville nemlig have været den samme: At ægteskabet (mellem mand og kvinde) er en gudvillet skaberordning og som sådan velsignet. Dette er jo netop, hvad der kommer til udtryk i vielsesritualet. Og dette er uforanderligt trods tidernes foranderlighed, fordi vielsesritualet øser af skriften og dens syn på køn og ægteskab.

Vi har peget på, at særlig tre forhold gør sig gældende: (1) Ægteskabet er en skaberordning, der definerer et ægteskab som fællesskab mellem én mand og én kvinde. (2) Ægteskabets hellighed og ukrænkelighed er understreget af Jesus og velsignet af ham. (3) Der gives formaninger til især troskab og kærlighed i ægteskabet. Alt dette afspejles i de tre læsninger i 1992-ritualet.

Vi hævder ikke, at enhver vielsestale skal holdes over disse tre læsninger, men at indholdet i en vielsestale må være forankret i dette bibelske anliggende. Vi hævder heller ikke, at det er mest korrekt, at læsninger kommer før tilspørgelsen. For vores skyld måtte de hellere end gerne være placeret efter, ligesom i tidligere ritualer.

Mon ikke Grønlykke henviser forkert? Os bekendt kom der ikke et ritual i 1895, men et ritual for brudevielse 24. marts 1897. Det skete i lyset af flere års kirkelig debat om muligheden for fraskiltes vielse (først en borgerlig vielsesordning i 1922). På grund af et stigende antal skilsmisser blev det over 200 år gamle vielsesritual ændret. Læsningen fra Første Mosebog 2, 18 var medtaget allerede ved kirkeordinansen efter Luthers forslag fra 1529. Så det var ikke nyt – ej heller læsningen fra Første Mosebog 1, 26 og 28. Den største ændring var mere en skærpelse i tilføjelsen: "? indtil Døden skiller Eder ad."

Så at mene, at ritualet fra 1897 er kønsneutralt, kræver en kreativ læsning. Vil Grønlykke læse til et par af samme køn: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden"? Vil han håbe på, at parret ikke husker den sidste del af sætningen: "Gud skabte mennesket i sit billede ... som mand og kvinde skabte han dem"? Og hvad med formaningerne til henholdsvis ægtemændene og hustruerne (jævnfør 1 Pet. 3, 1-5)? Eller læsningen fra Første Mosebog 3, 16-19 med blandt andet en understregning af, at kvinden skal føde børn med smerte? At ville bruge 1897-ritualet til en samkønnet vielse vil være problematisk – medmindre formålet er at håne parret!

En gennemgang af læsningerne i 1912-ritualet ændrer ikke ved, at ægteskabet er en enhed mellem én mand og én kvinde – og en hellig ordning, indstiftet af Gud. Den største ændring var især, at læsning om underordningsaspektet (Ef. 5) blev fjernet. Så er det rigtigt, som Grønlykke peger på, at ægteskabets ukrænkelighed på en ny måde blev undestreget i ritualet ved at medtage ordene fra Matthæus 19, 4-6 – og bevaret i 1992-ritualet.

Når det er relevant at undersøge vielsesritualet i lyset af forslaget om at indføre kønsneutral vielse i folkekirken, skyldes det ikke mindst, at vores autoriserede ritualer i høj grad er med til at samle folkekirken. At ændre ved vielsesritualet i en situation, hvor folkekirken er teologisk stærkt uhomogen, truer folkekirkens sammenhængskraft.

Robert Bladt er generalsekretær i KFS og medlem af Evangelisk Luthersk Netværk. Hans-Ole Bækgaard er sognepræst ved Sct. Hans Kirke, Odense, formand for Menighedsfakultets repræsentantskab og medlem af Indre Missions hovedbestyrelse