Prøv avisen

Mandlige præster samler menighederne

KOMMENTAR: I flere kirker er menigheden blevet væk på grund af manglende bibelsk substans i forkyndelsen

»Hvis man ikke ved, hvor man skal hen, har man aldrig medvind!«, hedder et gammelt ordsprog. Det er sandt. Præsterne med udgangspunkt i Menighedsfaktultetet, Dansk Bibel-Institut, karismatiske kredse har hele tiden vidst, hvor de ville hen med deres tjeneste: Evangeliet skulle forkyndes til frelse fra fortabelsen. Fornyelse af kirken ved at fastholde den på dens gamle grundlag. Det mål har bestemt ikke givet medvind, men markant, bastant og vedvarende modvind. Modvind fra den kirkelige ledelse, så enhver tanke om avancement for præster fra disse kredse på forhånd er udelukket. Der har været modvind fra menighedsråd. Når præsteembeder skulle besættes, har man ofte fravalgt disse ansøgere, selv om de ofte var langt bedre kvalificeret. Skal man vælge mellem en ung nyuddannet kvindelig teolog, der bor sammen med sin kæreste og har en fortid i Århus' natteliv. I studietiden har hun ganske uregelmæssigt frekventeret gudstjenesteliv - og aldrig deltaget i frivilligt menighedsarbejde i ugens løb. En anden ansøger er gift med sin kone, har studeret dobbelt, idet han ved siden af sine studier har taget supplerende uddannelse udbudt af Menighedsfakultetet, der er finansieret af kirkegængere og forsøger at sikre, at præsten ved noget om praktisk anvendt teologi. Han har været engageret i kirkeligt ungdomsarbejde; hans kone er leder i børneklub og med i menighedsrådet. Hvem vælger man nu? Hvis manden er modstander af kvindelige præster, fravælges han i ni ud af ti tilfælde. Hvis han ikke er modstander af kvindelige præster, fravælges han måske kun otte ud af ti gange. Hvorfor? På grund af fordomme og løse rygter, garneret med antydninger og små spidse bemærkninger fra visse biskopper, der er tydeligt irriterede over, at der en opposition, der ikke altid klapper i deres små hænder over den kirkelige ledelse og dens aktuelle profil. Men kig jer omkring i kirkebilledet. Hvor er samarbejdsproblemerne mellem mænd, der er modstandere af kvindelige præster, og kvindelige præster? Det er ikke præster fra den del af kirken, der påkalder sig opmærksomhed i mere eller mindre skandaløse sager. Men på trods af modvind og søgang er vi her altså endnu; flere end nogensinde. Og endelig fik vi lidt uventet medvind: Kirkegangens noget mangelfulde top-ti liste mere end antyder: Kirkegang og engagement finder vi størst i menigheder præget af den såkaldte højre halvdel af kirkebilledet. Oven i købet får vi så Kristeligt Dagblads meget provokerende forsideartikel den 24. september om, at det ikke er de kvindelige præster, der fylder kirkerne. Selvfølgelig skal Mary Holm Larsen anke mod den udtalelse. Lad mig bare i al stilfærdighed påpege: Mange kirker, mange sogne, mange menigheder, hvor der var en levende og engageret menighed fik ny præst af den moderne slags, der ville tækkes alle - og derfor ikke tækkedes nogen. Resultatet blev, at kirkerne tømtes. Behøver vi nævne eksempler; de fleste vil kende steder, hvor det er tilfældet! Min provokerende påstand vil være, at hvis top-ti listen fik udskiftet deres lidt højredrejede profil med en tilsvarende modernistisk teologi, ville de alle falde ud af top-ti til fordel for andre højredrejede menigheder. Lad dette være en opfordring til menighedsrådene om at vælge præster, der kan samle en menighed om Guds ords forkyndelse! Det gjorde jo ikke noget med pres fra nye menigheder om at komme ind i top-ti listen, vel? (Forkortet af red.) Jørgen Jørgensen, sognepræst, Sct. NicolaiGade 21, Aabenraa