Prøv avisen
Debat

Mange etiske problemer ved forslag om at lade hjernedøde kvinder være rugemødre

Det kunne være interessant, om de kvinder – der i tilfælde af hjernedød påtænker at udbyde sig som potentielle rugemødre – kom på banen med deres refleksioner over, hvori det etiske i deres handling består i forhold til det eller de børn, som de påtænker at sætte i verden. Foto: Astrakan Images/

Spørgsmålene om ufødte børns ret og tarv er mange i en tid, hvor teknologien giver nye muligheder i forhold til at blive herre over liv og død, skriver Ann Larsen og Michael Østergaard

Et forslag om at bruge hjernedøde kvinder som rugemødre blev den 16. februar fremsat på forsiden af Kristeligt Dagblad af den norske filosof Anna Smajdor, der forsker i bioetik ved universitetet i Oslo.

Forslaget om at bruge hjernedøde kvinder som rugemaskiner er baseret på en nytteetik, som er drevet ud i den yderste potens, og som gør menneskets tingsliggørelse total. Via teknologi skal kvindekroppen gøre nytte som ruge- og fødemaskine indtil sidste kunstige åndedrag. Her har et sekulært og materialistisk menneskesyn taget overhånd.

Det kunne indvendes, at kvinden af egen fri vilje har indvilliget i projektet, og at kvinden anser det som en god og smuk gerning, at hendes hjernedøde og for hende unyttige krop kan gøre nytte ved at bringe nyt liv til verden.

Men en sådan holdning overser det etiske problem om ufødte børns ret og tarv. Derfor må der spørges til det individuelle barns fosterudvikling i en hjernedød kvindekrop. Viser forskningen evidens for, at et foster vil få den fysiske, psykiske, mentale, sjælelige og åndelige omsorg, som det har brug for og ret til, så barnet kan udvikle sig til et sundt og levedygtigt individ? Hvilken viden har forskningen om udviklingen af en relation og et tilknytningsmønster mellem barnet og den hjernedøde mor i såvel fostertilstand som efter fødslen? Og hvad med barnets relation til den hjernedøde kvindes familie?

De etiske PROBLEMSTILLINGER taget i betragtning er spørgsmålet, om det overhovedet er nødvendigt at bruge hjernedøde kvinder som rugemødre. I dag findes der rugemødre, som mod betaling sikrer, at et ellers barnløst par gives mulighed for at få ”eget” barn.

Det kunne være interessant, om de kvinder – der i tilfælde af hjernedød påtænker at udbyde sig som potentielle rugemødre – kom på banen med deres refleksioner over, hvori det etiske i deres handling består i forhold til det eller de børn, som de påtænker at sætte i verden.

Spørgsmålene om ufødte børns ret og tarv er mange i en tid, hvor teknologien giver nye muligheder i forhold til at blive herre over liv og død. Men vi skylder de ufødte børn at tage vare om deres ret og tarv og give dem et svar.

Ann Larsen er cand.mag. i filosofi og psykologi, og Michael Østergaard er ingeniør.