Det er forbavsende, så mange misforståelser, der er opstået – også blandt katolikker – omkring disse to mysterier i Jomfru Marias liv.
Nogle tror, at Marias uplettede undfangelse er en betegnelse for Marias undfangelse af Kristus ved Helligånden, men det er den begivenhed, vi fejrede den 25. marts, og som i den katolske Kirke benævnes "Herrens bebudelse", da det jo rettelig er Herrens, Messias', fødsel, som Guds engel Gabriel bebuder Maria. At der her er tale om en jomfruelig undfangelse ved Helligånden, altså en guddommelig undfangelse, er også et faktum i protestantisk teologi.
Andre tror, at Marias uplettede undfangelse betyder, at også hun selv blev undfanget ved Helligånden og altså er af guddommelig herkomst ligesom Jesus. Men det er en oplagt misforståelse. Maria er ikke mere guddommelig end alle os andre. Derfor er det også en ofte gentaget fejl at sige, at katolikker "tilbeder" Jomfru Maria. Nej, man tilbeder kun den treenige Gud. Maria er undfanget ved sin kødelige far, Joakim. Men det helt enestående er, at hun – i modsætning til alle andre mennesker – fra begyndelsen af sin eksistens blev beskyttet mod arvesynden. Marias ubesmittede undfangelse blev formuleret som et dogme i 1854, men det havde været en fundamental og selvfølgelig sandhed fra apostlenes og Kirkens første tider, at Maria – takket være Kristi kommende fortjeneste ved sin lidelse, død og opstandelse på forhånd var bevaret fra Adams synd.
Allerede i de første århundreder i Kirkens historie kommer det klart frem i fortolkningerne hos både Ephraim og Irenæus og lidt senere også hos Augustin (og andre). De bygger især på to steder i Bibelen: Protoevangeliet (1. Mos. 3,15) og Gabriels hilsen til Maria (Luk. 1,28): Hil dig "Fuld af Nåde", en hilsen fra Gud, som nævner, hvad hun er: Fyldt med den helliggørende nåde, som resten af menneskeheden mistede ved syndefaldet.
Gud har skænket hende denne nåde i undfangelsens første øjeblik, ikke fordi hun selv havde gjort sig fortjent til den, men takket være Kristi frelsesværk. Det er jo ikke den menneskelige undfangelsesakt i sig selv, som er "besmittet" eller "besmittende". Tværtimod er den ægteskabelige forening ifølge katolsk teologi det højeste udtryk for menneskelig kærlighed, den forening hvor mand og kvinde bliver ophøjet til at forenes med Gud i skabelsen af et nyt menneske.
Når Maria allerede fra sin undfangelses første øjeblik er enestående i verdens- og frelseshistorien, er det fordi, Gud fra verdens begyndelse havde udvalgt hende til at være Moder for sin Søn, altså Gudsmoder. Derfor ærer Kirken hende og beder om hendes forbøn. Men et menneske er hun, ligesom alle vi andre.
Kirsten Kjærulff,
cand.mag. og forfatter,
Alkenvej 19,
Svejstrup,
Skanderborg