Historien om Sjælsmark er god at blive klog af. Efter regeringens beslutning om at lade børnefamilierne forlade udrejsecenteret, har vi oplevet en debat, der illustrerer, hvordan mange af dem, der deltager i den, i høj grad dyrker deres egne interesser.
Dette kom for en dag i ”P1 Debat” i mandags, hvor blandt andre Rosa Lund (EL) og Rasmus Stoklund (S) diskuterede konsekvenserne af, at familierne til foråret får bedre forhold med mulighed for selv at lave mad, bedre børneinstitutioner, pædagoger omkring sig frem for folk fra kriminalforsorgen og intet hegn.
Debatten er præget af manglende viden, og at høre Rosa Lund stå og gætte sig til, at lempelser som disse ikke vil tiltrække flere flygtninge, er en farce. Hun aner det ikke. Ligesom hun heller ikke aner, om de børn, der nu skal flyttes til et andet midlertidigt hjem, reelt får et bedre liv.
Hun tolker regeringens beslutning som en sejr til sig selv og de øvrige partier, der har argumenteret for at få børnefamilierne ud af Sjælsmark, men hendes optræden minder om, at vi befinder os i det store oppiskede hav af både ægte nød og politiske interesser. Samt decideret fup og svindel, når voksne mennesker virkelig rammer bunden og bruger børn i egne interesser.
Det fik man en hårrejsende påmindelse om i søndags, hvor DR i ”21 Søndag” fortalte historien om de såkaldt apatiske børn i Sverige. Også denne sag er god at blive klog af og handler om en påfaldende stor mængde børn af asylansøgere, der for nogle år siden forekom svækkede, uden at man kunne konstatere hvorfor. Det viste sig, at flere af dem af deres forældre blev sultet og instrueret i at spille syge som middel til at få asyl i landet, men ingen læger turde afsløre deres mistanke af frygt for i det giftige svenske debatunivers at blive kaldt racister.
Nu tales der gudskelov lidt mere frit derovre, og sagen viser, hvor problematisk det kan være blot at tro på følelsesmæssige beretninger om børn. Også fra officiel side.
Røde Kors har for længst konstateret, at Sjælsmark har gjort skade på adskillige børnesind, og mens enhver kan regne ud, at hverken stedet eller situationen gavner en barndom, er samtalen om asyl og flygtninge så indsvøbt i værdikamp, at man tøver med at stole på nogen.
Det eneste, der er sikkert, er, at børn ofte bliver brugt i de voksnes ærinde. Det gør de i Sverige, og det gør de i Danmark, og man mærker forbehold, når en politiker som Rosa Lund hævder, at hun har vundet en sejr til gavn for børnene.
Hun ved jo ikke, om de reelt får det bedre, og debatten om Sjælsmark udgør eksemplet på en lang medieføljeton, der ikke har tilvejebragt indsigt, men til gengæld masser af gensidige anklager om symbolpolitik.
Og nå jo, så har den også demonstreret, hvordan partierne bag det samlede pres på regeringen kun pressede lige præcis så meget, at de ikke satte deres nye position på Christiansborg over styr. Hjælper de børnene fra Sjælsmark?
Det er der ingen, der ved. Men de bruger dem i hvert fald.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.