Rasmus Lund-Nielsen, du er psykolog og har skrevet bogen ”Tilbage efter stress”, som er henvendt til virksomheder og medarbejdere, der er og har været stressramte. Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på stress og tilbagevending til arbejde efter en stress-sygemelding?
”Fordi det er ret vigtigt, hvad ledere og medarbejdere gør, når en stressramt vender tilbage til arbejdet, så vedkommende undgår tilbagefald. Det er for eksempel vigtigt at skelne mellem stress som tilstand og stress som reaktion. Når man bliver sygemeldt med stress, vil man have stress som en tilstand i kroppen. Det vil sige, at symptomerne ikke går væk, når man får løst en stressende opgave, men kræver langvarig ro. Stress som reaktion er en akut reaktion på et krav, men ikke noget, der på samme måde kræver ro og sygemelding.
Når man kommer tilbage fra en stress sygemelding, har man lettere ved at mærke stressreaktioner, men det er ikke nødvendigvis langvarig stress, men derimod en reak tion over en presset situation, der let kan gå væk igen. Det, jeg siger med min bog, er, at vi skal have fokus på tilbagevendingssitua tionen, så man undgår, at de naturlige stressreaktioner bliver til langvarig stress.”
Hvordan gør man så det?
”Det gør man ved at være opmærksom på sine stress-signaler og handle hensigtsmæssigt, når man mærker dem. Derudover er det vigtigt, at der indgås klare aftaler med ens leder, gerne inden man starter med at arbejde igen. Se på, hvad der stressede og blev for meget, og se, om det er muligt at fjerne de ting.
Et banalt eksempel: En klient, jeg havde for to år siden, sagde, at noget af det, der især stressede ham, var en af hans kolleger, der ofte afbrød og stillede spørgsmål. Så lederen fik stilfærdigt fortalt medarbejderen, at han skulle holde igen med at henvende sig til den tilbagevendte og i stedet henvende sig til ham, og det gjorde det lettere for min klient at vende tilbage til arbejdet.
En fejl, mange virksomheder begår, når de skal indrette tilbagekomsten, er at fokusere meget på det antal timer, man arbejder, når man vender tilbage fra en sygemelding. Er det 15, 17 eller 19 timer? I stedet bør man fokusere på opgavemængden og typen af opgaver. Hvis man har en opgave, der skal løses, men man ikke bliver færdig med, fordi man har nået dagens timeantal, kan det stresse mere, end hvis man bliver og løser den. Så fokusér på opgaverne snarere end timerne.”
Hvad kan man ellers konkret gøre?
”Det er vigtigt at lave en plan sammen med lederen for, hvordan man vender tilbage. Det behøver ikke være en detaljeret plan, der går ni uger frem i tiden, for det kan i sig selv være stressende, men en løsere plan, der kan op- eller nedjusteres efter behov. Så har man mulighed for at vende tilbage til planen, hvis noget bliver for meget.
Og så er det vigtigt at lave nogle klare succeskriterier, så det er klart, hvornår en opgave er løst godt nok. Læg pauser og buffere ind i arbejdet. Og husk, at man ikke skal tilbage i en streng performancekultur fra begyndelsen, men anerkend, at man skal træne sig i at arbejde igen, særligt hvis man har været væk længe.
Det kan være en stor omvæltning at komme tilbage efter en lang sygemelding, så hverken leder eller medarbejder skal forvente, at man kan levere 100 procent fra begyndelsen. En måde kan være at give medarbejderen udvidet frihed til at planlægge sin dag. Noget af det, der stresser, er at blive pålagt opgaver frem for selv at vælge dem.
I stedet for, at en leder siger, at man skal løse en given opgave, kan man oprette en opgavebank, hvor medarbejderne selv kan vælge den opgave, de vil løse. Det er selvfølgelig ikke muligt i alle virksomheder, men hvis man kan, kan det være et godt redskab i en periode.”
Du er rundt i mange virksomheder og holder blandt andet foredrag om stress. Oplever du, at virksomhederne er gode nok til at anerkende stress?
”Generelt er de fleste virksomheder opmærksomme på stress, særligt fordi der i de seneste 10 år har været meget fokus på det. Men der er stadig for mange virksomheder, der ikke vil anerkende stress som en reel tilstand, og hvor der er en holdning til stress som noget, der skal arbejdes væk, og hvor stress opfattes som et svaghedstegn.
Så vi kan godt blive endnu bedre til at anerkende, at stress er en særlig tilstand, kroppen kommer i, og som er noget andet end at have travlt. Det kan ramme alle, så det er vigtigt, at det anerkendes som et reelt problem, og at man fjerner tabuet.
Der kan også gøres en større indsats for at forebygge og forstå, hvordan man skal agere, når folk kommer tilbage. Mange går ned med stress, når de bliver kastet ud i opgaver, de ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at løse, og på samme måde er det vigtigt, når man kommer tilbage, at man får opgaver, som er inden for ens kompetenceområde, og at man husker, at der er nogle ting, man langsomt skal vende tilbage til.”
I februar viste den nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen, at omkring 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress, og at tallet stiger. Hvorfor er stress blevet så stort et problem?
”Det er der mange grunde til. En ting er, at vi sover mindre i dag end tidligere, og søvnmangel i sig selv kan give symptomer på stress. Dernæst bruger vi mere og mere tid på sociale medier, som skaber et billede af en perfekt verden, vi gerne vil være en del af, men som er svær at nå. Det kan være stressende at skulle jage det perfekthedsideal.
Derudover gør den megen tid, vi bruger på de sociale medier, at vi oplever at have mindre tid til at leve op til vores pligter, som så kan fremstå stressende. Så er der selve vores arbejde, som skal være identitetsskabende, og som derfor for mange bliver et grænseløst arbejde.
I mange virksomheder er der et tiltagende dårligt arbejdsmiljø med for høje krav og for få ressourcer. Og så er der sundhedsfaktoren. At flere og flere spiser usundt og dyrker for lidt motion. Kost, søvn og motion er ekstremt vigtigt for at forebygge stress. Dog skal vi også indrette vores liv på en måde, så man ikke behøver være maratonløber for at kunne trives i det.”