Der har i de senere år været stadig flere historier om mangel på præster i folkekirken – og med god ret. Den 30. december 2022 bragte DR eksempelvis historien om den 81-årige pensionerede præst Einar Fog-Nielsen. Han gik på pension tilbage i 2008, men er som så mange andre pensionerede præster trukket i præstekjolen igen og udskudt pensionstilværelsen på ubestemt tid. For der mangler præster.
Præsterne bliver ældre – eller mere præcist så meget ældre, at rigtig mange har en alder, som normalt ville betyde, at man skulle nyde livets efterår, mens nyuddannede tager over. Folkekirken er afhængig af emeriti til at sørge for, at den kirkelig virksomhed holdes kørende. På fire år er antallet af pensionerede præster, der arbejder i folkekirken, fordoblet.
Det ville være en positiv historie, hvis det handlede om præster, der forlænger arbejdslivet. Sandheden er nok snarere, at kirken i dén grad har brug for arbejdskraften. Som Einar Fog-Nielsen blandt andet siger til DR:
”De 4,5 millioner medlemmer af folkekirken har krav på og ret til at få den bedst mulige betjening.”
Det kan kun blive værre. Optaget på det teologiske studie har aldrig været lavere. Der er en faldende tilgang af bachelorer. Den teologiske uddannelse er fra politisk hånd blevet dimensioneret, og uddannelsen frygtes at blive ramt ekstra hårdt, når universiteterne skal leve op til den politiske aftale om udflytning af uddannelser.
Det må forventes, at optaget falder endnu mere i de kommende år. Ikke mindst med udsigten til regeringens planer om forkortelse af kandidatuddannelser. Man kan kun frygte, at det gør uddannelsen mindre attraktiv og mindre rettet mod de krav, der skal til for at være præst i den danske folkekirke. Det kan få den konsekvens, at det vil blive endnu sværere for folkekirken at rekruttere og fastholde præster, hvis disse forringelser kommer til at omfatte de teologiske uddannelser.
Antallet af færdiguddannede teologer er lavere end antallet af præster, der pensioneres. Ledigheden blandt teologer er historisk lav. Præsteforeningen har lavet en analyse af ledige præstestillinger i folkekirken og ansøgere i 2022. Ud af 179 opslåede stillinger var en tredjedel genopslag. Antallet af ansøgere var i gennemsnit fem – med en faldende tendens. To opslag fik ingen ansøgere overhovedet.
Uden en politisk indsats vil manglen på præster blive stadig større i de kommende år. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har beregnet, at afgangen af præster fra folkekirken vil blive særligt mærkbar fra 2029 og frem. Med en studietid på over fem år haster det med at få igangsat indsatser, der modvirker et markant fald af præster i folkekirken.
Konsekvenserne af manglende præster ses allerede i dag. Internt i folkekirken gøres et stort arbejde for, at præstemangel ikke skal påvirke gudstjenester og kirkelige handlinger. Ud over inddragelse af pensionerede præster skal sognepræsterne også løbe stærkere for at løfte opgaverne der, hvor der mangler præster. Det kan ikke undgå at ramme det kirkelige arbejde for ensomme, demente, sorgramte, familier, skoler og sygehuse. Folkekirkens flere end 4 millioner medlemmer har forskellige behov for støtte, omsorg og tjenester i deres tro og tilhør til kirken.
Flere kommuner har et tæt samarbejde med den lokale folkekirke. Især i de dele af landet hvor folkekirken er den eneste institution for børn, unge, forældre og ældre at søge bistand og omsorg i. Hvis ikke der gøres noget nu, kan folkekirken ikke følge med. Det er fatalt for den sammenhængskraft, som kirken er med til at levere.
Regeringen har i sit regeringsgrundlag erklæret, at den vil bevare folkekirkens særstatus. Hvis det skal opnås, haster det med at komme i arbejdstøjet. Præsteforeningen vil derfor på det kraftigste opfordre regeringen til snarest muligt at invitere til forhandlinger med kirkens gejstlige for at få iværksat de helt nødvendige tiltag for at vende den katastrofale udvikling.
Under overskriften ”trepartsforhandlinger” opfordrer vi blandt andet til, at der bliver afsat 20 millioner kroner uden for kirkens nuværende bevillinger til en pulje til rekruttering og fastholdelse af præster. At der bliver set på tilsynet og indsatsen for arbejdsmiljøet blandt præster og gejstlige. At optaget på de teologiske uddannelser bliver øget og styrket, og at pastoralstudiet gøres økonomisk attraktivt, så det gøres attraktivt for andre end nyuddannede at søge ind i kirken og blive præst.
Pernille Vigsø Bagge er formand for Præsteforeningen.