Mangler befolkningen ikke oplysninger for at kunne tage stilling til aktiv dødshjælp?

Ved man, at vi i dag kan smertedække næsten alle? Er man klar over at lovliggørelse af dødshjælp vil kunne lægge et enormt pres på mennesker, der er afhængige af andre og føler sig til besvær? spørger læge Hans Holmsgaard

Tophistorien i Kristeligt Dagblad den 28. februar var, at ”dødshjælpslægen” Svend Lings, som har hjulpet mindst 10 personer til at begå assisteret selvmord, møder stor folkelig opbakning.

Det antydes, at han kun gør, hvad andre læger gør i det skjulte.

Dette kræver en korrektion:

Jeg ved godt, at en lille gruppe læger er enige med Svend Lings. Men Lægeforeningen er imod. Og de læger, jeg kender, tager alle afstand fra aktiv dødshjælp.

Vi læger behandler smerter med stærk medicin – også selvom det kan forkorte den sidste del af livet lidt, men det er bestemt ikke normal lægelig praksis at give medicin i dødelige doser med det formål, at patienten skal dø.

Så gentages den almindelige fejltagelse, at døende patienter ligger i et smertehelvede. Vi kan i dag smertedække langt de fleste. I ganske få tilfælde har vi problemer og kan så få god hjælp af de palliative enheder. Nogle gange er det nødvendigt, at patienten kommer på hospice, og her hører man kun meget sjældent et ønske om dødshjælp.

Svend Lings er også citeret for følgende: ”Et skøn, hvem der skal dø.” Jeg er højst utryg ved dette skøn, når han andet sted har indrømmet, at han har hjulpet både terminalt syge og ikke-terminalt syge med at begå selvmord.

I Holland ville man i starten kun give dødshjælp til terminalt syge, men i dag er mange hollandske læger villige til at give dødshjælp til personer, der lider af tidlig demens, psykiske sygdomme eller blot er trætte af livet.

Nogle mener, at man skal lytte noget mere til befolkningen, hvor de fleste undersøgelser viser, at cirka 70 procent af befolkningen går ind for dødshjælp.

Men bygger denne holdning på et oplyst grundlag?

Ved man, at vi i dag kan smertedække næsten alle, og ved man, hvad man kan i et palliativt team eller på et hospice? Er man klar over, at lovliggørelse af dødshjælp vil kunne lægge et enormt pres på mennesker, der er afhængige af andre og føler sig til besvær.

Hvis ikke befolkningen er oplyst om disse fakta, skal man så følge befolkningens ønsker?

Skal alt være tilladt? Skal vi ikke have love, der beskytter den svage? Skal den døende ikke beskyttes, så vedkommende får en optimal palliativ behandling og ikke bare bliver tilbudt dødshjælp? Og skal det menneske, der føler sig til besvær, ikke beskyttes fra et pres om at bede om dødshjælp

Hans Holmsgaard er læge.