Margrethe Vestager: Med kæmpegæld kan vi ikke lægge os i hængekøjen

Næste generation må betale for den enorme statslige gældsætning under coronakrisen, fastslår næstformand for EU-Kommissionen, den danske EU-kommissær Margrethe Vestager. Som i øvrigt bakker fuldt op om gældsætningen

EU-kommissær Margrethe Vestager nævner Danmarks tur mod den økonomiske afgrund i 1981 som et eksempel på, hvad der kan ske, hvis et land mister de finansielle markeders tillid på grund af gæld. Hvis kreditorerne mister troen på, at vil få deres penge igen, taber politikerne indflydelsen på landets udvikling. Andre kommer til at bestemme.
EU-kommissær Margrethe Vestager nævner Danmarks tur mod den økonomiske afgrund i 1981 som et eksempel på, hvad der kan ske, hvis et land mister de finansielle markeders tillid på grund af gæld. Hvis kreditorerne mister troen på, at vil få deres penge igen, taber politikerne indflydelsen på landets udvikling. Andre kommer til at bestemme. Foto: Johanna Geron/AFP/ Ritzau Scanpix

Milliarderne fosser ud af både statskassen og EU’s kasser. Det er lånte penge, som fremtidige generationer må betale tilbage. Coronakrisen har fået de europæiske lande, ikke mindst de sydeuropæiske, til at gældsætte sig for astronomiske beløb for tiden. Grækenland, Italien, Spanien og Frankrig skylder i dag mere end de gjorde, da det så værst ud under finanskrisen.

Men skal pengene overhovedet betales tilbage, af hvem og hvornår?

Herhjemme kom statsminister Mette Frederiksen (S) for skade i et interview efter nytår at kalde det en ”lidt gammeldags måde” at se det på, at gæld skulle betales tilbage ved besparelser i det offentlige eller skatteforhøjelser. Statsministeren mente, at man ved at investere i det rigtige kan få råd til gælden. Investeringerne vil senere kaste penge af sig, som man kan betale med, og så slipper man for de ubehagelige beslutninger om at spare eller sætte skatterne op.

En af dem, der er med til at åbne sluserne for lån, er Danmarks EU-kommissær, ledende næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager. Som konkurrencekommissær har hun eksempelvis for nylig blåstemplet, at Sverige kan understøtte svenske virksomheder med yderligere 14 milliarder svenske kroner under coronakrisen. De penge skal også lånes. I et interview med dagbladet Børsen sagde kommissæren dog med klar adresse til statsministeren, at vi nok på et tidspunkt skal vende tilbage til et ”mere gammeldags syn på gæld”.

Det synspunkt har Kristeligt Dagblad bedt hende om at uddybe.

”Jeg synes, det er godt, det man gør i øjeblikket. Det er meget, meget velbegrundet at give støtte og at låne til genopretning. Det er aldeles velbegrundet at låne til noget grønt og digitalt,” indleder Margrethe Vestager sit svar.

”Min pointe er, at gæld stadig skal betales tilbage på et eller andet tidspunkt. Det er ikke en diskussion, vi har nu og her og nok heller ikke det næste par år. Men man kan godt have en meget høj gæld, så længe man kan vedligeholde den (betale renterne på den, red.), og det er nemt, så længe renterne er lave, men de skal dog betales,” siger Margrethe Vestager.

EU-landene enedes sidste år om at oprette den såkaldte genopretningsfond på 750 milliarder euro (5580 milliarder kroner), som blandt andet skal bruges på at reformere økonomien i en mere grøn og digital retning. Kommissæren pointerer, at i modsætning til tiltagene efter finanskrisen, favoriserer den nye fond ikke de i forvejen mest velfunderede lande. Syd- og Østeuropa får hovedparten af midlerne, dels som lån, dels som tilskud.

Vi låner af vores børn og børnebørn. Af hvem og hvornår skal gælden egentlig betales tilbage?

”Det begynder ret tidligt fra 2027. Så det er ikke sikkert, at mine børnebørn – jeg håber da at få nogle – skal betale så meget tilbage. Men for næste generation bliver der noget at betale.

Genopretningen efter finanskrisen blev meget, meget lang og meget svag. Ikke så meget i Danmark, men i en lang række lande, var det en byrde for så mange mennesker. Det er en af grundene til, at vi gerne vil have en hurtig og stærk genopbygning nu. Det skal gå djævelsk hurtigt. En af klausulerne er, at hovedparten af pengene allerede skal bruges i år. Det er for at skabe en dynamik, så nogle af dem, der skal betale dette her tilbage, kan komme ind på arbejdsmarkedet.”

Du var selv som økonomi- og indenrigsminister med til at lægge den politiske reformkurs herhjemme efter finanskrisen. Den kurs møder stærk kritik i dag, blandt andet fra socialdemokrater og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De reformer var med til at forlænge krisen, siger de. Er der noget i den håndtering, du fortryder?

”Jeg synes, det er meget svært. Jeg er ikke så meget for at omskrive historien. Vi gjorde, hvad vi gjorde, fordi vi syntes, det var rigtigt.

Det har i hvert fald haft den effekt, at dansk økonomi i dag er meget, meget stærk. Vi har en lav gæld, og derfor er der stort set ikke nogen begrænsninger på, hvad Danmark kan låne. Både til støtte her og nu og til genopbygning, fordi statsgælden er lav, og fordi vi har en meget stærk økonomi og et stærkt arbejdsmarked og høj produktivitet sammenlignet med mange andre lande. Det synes jeg da egentlig er værd at tage med.”

Kommissæren nævner, at lande har behov for at have kreditorers tillid, fordi gæld hele tiden skal ”fornys”. Det betyder, at når lån udløber, tager man typisk nye lån til at betale de gamle med. Det kræver, at långiverne bliver ved med at have tillid til landenes økonomiske politik.

”Hvis det på et tidspunkt skrider, og nogle begynder at sige, at nu har de da vist hængt hængekøjer op i hele kongeriget, så skal man være opmærksom på det.”

Ifølge Margrethe Vestager er det ikke situationen lige nu, blandt andet fordi renteniveauet er så lavt, så det er billigt at låne. Men hendes pointe står fast: Man skal ikke tro, at lærebøgerne er skrevet om, så en stat ikke behøver at bekymre sig om tilliden til den økonomiske politik.

EU’s genopretningsfond