Prøv avisen

Valentinsdag kan vælte gamle mærkedage af pinden

Mange par går ud og spiser, ser en film sammen i biografen eller tildeler på anden måde hinanden særlig opmærksomhed. Valentinsdag den 14. februar er hjerternes fest. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Valentinsdag er blevet så populær i Danmark, at den er i gang med at udkonkurrere gækkebreve og kristne mærkedage som mortensaften og kyndelmisse

I morgen på valentinsdag fejrer forelskede par overalt i verden deres kærlighed til hinanden. Mænd giver deres kone eller kæreste en buket blomster eller fin chokolade i en hjerteformet æske, og hun giver måske også ham en særlig ting, som hun ved, han vil sætte pris på.

Mange par går ud og spiser, ser en film sammen i biografen eller tildeler på anden måde hinanden særlig opmærksomhed. Valentinsdag den 14. februar er hjerternes fest. Sådan er det også blevet i Danmark, hvor et stigende antal par, især i de yngre generationer, har taget den oprindeligt angelsaksiske skik til sig.

Vil valentinsdag vælte andre mærkedage af pinden?

Valentinsdag er efterhånden blevet så populær og promoveringen af den så kraftig, at der er en reel risiko for, at den vil vælte traditionelle kristne mærkedage af pinden. Nutidsdanskere har brug for at blive mindet om, at noget er værd at fejre, og i dag promoveres valentinsdag langt kraftigere end eksempelvis mortensaften og kyndelmisse. Det mener historiker Ulla Tofte, der er leder af den årlige kulturfestival Golden Days i København.

”Kigger vi kulturhistorisk på det, så var det tilbage i middelalderen kirken, der promoverede årets mærkedage. Det blev der ændret på, da Struense i 1700-tallet reformerede helligdagene, og op gennem 1900-tallet blev det så især den kommercielle del af samfundet, der mindede danskerne om, hvilke dage der er vigtige: Blomsterhandlerne blev aktive i promoveringen af mors dag, ligesom halloweens opblomstring i Danmark begyndte i legetøjsforretningerne. Det samme har de senere år gjort sig gældende med valentinsdag,” siger hun.

Ulla Tofte er sikker på, at valentinsdag vil overleve i Danmark, så længe der bliver brugt markedsføringskroner på den, men hun har svært ved at se den som selvoverlevende mærkedag. Det samme er tilfældet for en række andre af de særlige dage, vi markerer i årets løb.

”Der er vel ikke andet end juleaften og måske påsken, der ville kunne klare sig uden kommerciel opmærksomhed. Mortensaften ville vi eksempelvis hurtigt glemme, hvis ikke butikkerne reklamerede for mortensænder, og hvor meget sker der egentlig på sociale medier som Facebook på kyndemissedagen eller for den sags skyld på en langfredag i forhold til, hvad der sker valentinsdag?” spørger Ulla Tofte.

”Mærkedagene indgår i en form for konkurrence med hinanden, og selv de kristne helligdage, som vi troede var mejslet i sten, kan forsvinde. Sådan er det med kulturarv, den er ikke eviggyldig, men afhængig af, at der er arvinger til at tage imod,” siger hun.

Valentinsdag vil forskyde andre dages betydning

Filosof og prodekan på Aarhus Universitet Anne Marie Pahuus er enig i, at valentinsdags stigende popularitet vil kunne forskyde betydningen af de årlige mærkedage.

”Vi kalder julen for 'hjerternes fest', men det er nok snarere valentinsdag, der er det i dag,” siger hun og tilføjer, at det ikke er usandsynligt, at valentinskort vil fortrænge gækkebreve.

Anne Marie Pahuus, der er forfatter til bogen ”Kærlighed” i serien Tænkepauser, finder det positivt, at så mange, især unge, har taget valentinsdag til sig.

”Sidste gang vi var fælles om en fejring af kærligheden, var med blomsterbørnene i 1960'erne. Nu gør vi det på en ny måde: Vi fejrer hinanden som par og kærligheden som noget, der giver perspektiv på livet. Det handler ikke nødvendigvis om det livslange forhold, men om at forkæle og overraske den, man er sammen med lige nu. Det er i høj grad en dyrkelse af den romantiske kærlighed, og det er fint at kunne give sig hen til de store følelser og kærlighedserklæringer. Det er kun et problem, hvis man bilder sig selv ind, at der kun er ét perfekt match, og hvis man forventer, at alle ens lykkeparametre skal forløses af én person. Man må heller ikke forvente, at forelskelsen varer evigt, så ligesom den går over, skal valentinsdag også gå over. Vi lever ikke i en Romeo og Julie-tid,” siger Anne Marie Pahuus.

Valentinsdag er blevet populær i Danmark

Danskerne har taget én bestemt udgave af valentinsdag til sig, nemlig den med at dyrke den eneste ene. Det mener den amerikanske historiker David Edwin Nye, der er leder af Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet og har boet i Danmark siden begyndelsen af 1980'erne.

”Da jeg var barn, sendte vi valentinskort til de andre i klassen, det var meget organiseret, og jeg fik også altid et valentinskort fra min mormor. Det er stadig sådan, at man i USA kan sende valentinskort til flere forskellige. I Danmark gør man det lidt mere målrettet, så måske har danskerne taget dét til sig, som de mener, de kan bruge. Men valentinsdag er stadig under udvikling i Danmark,” siger David Edwin Nye og fastslår, at alle amerikanere ved, at den 14. februar er valentinsdag, hvorimod langtfra alle danskere forbinder noget særlig med den dato.

”Ligesom halloween vil valentinsdag givetvis blive større år for år takket være hele den kommercielle side, mens andre mærkedage som eksempelvis befrielsesdagen den 4. maj glider mere og mere ud. En dato er ikke nok i sig selv, vi skal have en hjælpende hånd for at huske,” siger han og fastslår samtidig, at valentinsdag udelukkende er en positiv ting, da de fleste mennesker kender til kærlighed.

Merete Ørskov, der er sognepræst i Ringkøbing, tror ikke på, at nye skikke som halloween og valentinsdag vil få held med at fortrænge mere traditionelle, danske mærkedage, men hun mener samtidig, at kirken bør afspejle de folkelige bevægelser.

”Når handelsstandsforeningen i Ringkøbing har holdt halloween-aftenåbning, har vi samme dag holdt natkirke med døden som tema. Det har så samtidig været optakt til allehelgensgudstjenesten. På samme måde kunne man forestille sig, at kirken tog valentinsdag til sig. Det folkelige må gerne vække liv i det kirkelige,” mener Merete Ørskov.