Martin Ågerup: Det er et voldsomt indgreb at flytte gymnasieelever med tvang

Det er mildest talt kritisabelt, at Folketinget tyr til så vidtgående indgreb i borgernes frihed uden evidens for, at det vil fremme de formål, som begrunder indgrebet

Martin Ågerup: Det er et voldsomt indgreb at flytte gymnasieelever med tvang
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Et Folketingsflertal bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og – for mig overraskende og skuffende – Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har besluttet markant at reducere det frie gymnasievalg for at undgå gymnasier med en høj andel af indvandrere og efterkommere. Man inddeler eleverne efter forældrenes indkomst og afskærer elever med lavindkomstforældre at søge ind på gymnasier, hvor der i forvejen er mange af den slags elever. I stedet vil man tvinge elever af forældre med høj indkomst til at gå på disse gymnasier.

Der kan siges meget om indgrebet. Helliger målet for eksempel midlerne?

Men der er også en anden kritisk vinkel. Ved vi overhovedet, om etnisk homogene gymnasier skader integrationen? Og ved vi, om tvangsflytning af indvandrerelever vil hjælpe? Det teoretiske argument for, at det kunne forholde sig sådan, er let at forstå, men er hypotesen blevet testet?

Mig bekendt er det ikke engang undersøgt, om disse gymnasier er dårligere end andre til integration. Det er undersøgt, om eleverne klarer sig dårligere rent fagligt, end man skulle forvente givet deres baggrund. Det er ikke tilfældet. Det gør det usandsynligt, at de skulle klare sig bedre, hvis man tvangsforflytter dem.

Med hensyn til tvangsflytning har vi ikke de bedste erfaringer. Aarhus Kommune indførte i 2006 en model for spredning af indvandrerbørn til skoler med færre indvandrere.

Et forskningsprojekt viste efterfølgende, at de forflyttede både trivedes dårligere og klarede sig fagligt ringere end de minoritetsbørn, som fik lov at komme i den lokale skole.

Det er mildest talt kritisabelt, at Folketinget tyr til så vidtgående indgreb i borgernes frihed uden evidens for, at det vil fremme de formål, som begrunder indgrebet.

Både professorerne Jørgen Grønnegaard og Peter Bjerre Mortensen, i bogen ”Overmod og afmagt”, og Sigge Winther Nielsen, i den nyligt udkomne ”Entreprenørstaten”, anbefaler, at politikerne først sikrer sig evidens med forsøg, inden man ruller reformer ud i fuld skala.

Det burde især gælde, når man som her indskrænker borgernes frihed.

Folkeskolereformen var et eksperiment uden evidens, som endte skidt. Efterfølgende har politikerne lovet, at det skulle være slut med at eksperimentere med børn og unge, hvorefter man straks sætter et eksperiment med gymnasieeleverne i søen.