Prøv avisen
Debat

Universiteterne praler, men leverer elendig uddannelse

I vil møde et universitet, hvor der prales af, at man er i ”verdensklasse”, men hvor undervisningen tilrettelægges efter dem, der ikke har læst, skriver Lone Hørlyck, ph.d.-studerende. Foto: Simon Læssøe/

Den haltende læringskultur ændrer sig ikke af sig selv, så tag ansvaret på jer og sørg for, at de danske universiteter vitterligt får den ”verdensklasse”, som alle snakker om, skriver ph.d.-studerende til kommende studerende

Kære kommende studerende.

Om få uger starter I på et nyt studie og et nyt liv. Men hvad er det egentlig for et liv, der venter jer på et moderne universitet?

I vil møde et universitet, hvor der prales af, at man er i ”verdensklasse”, men hvor undervisningen tilrettelægges efter dem, der ikke har læst. I kan møde undervisere, der opfordrer jer til ikke at få høje karakterer på studiet, fordi man i så fald kan give kommende arbejdsgivere det indtryk, at man er lidt af en freak.

I vil møde et universitet, hvor der ikke altid er tid og ressourcer til at give en ordentlig vurdering af jeres eksamensopgaver, og hvor man ofte bliver spist af med en bestået/ikke bestået-vurdering uden feedback. Og I kan møde undervisere, som til et fuldt auditorium gerne indrømmer, at opgaver kun skimmes, og at alle består, hvis de skriver en tekst, der så meget som ligner en opgave.

I vil møde et universitet, hvor det handler om at få flest igennem uddannelsen; en tredjedel af underviserne har ladet studerende, som burde være dumpet, bestå af hensyn til universitetets økonomi og for at undgå ekstra arbejdsbyrde for de studerende - og for dem selv ifølge en artikel i Berlingske 29. april 2015. I vil møde en universitetsledelse, som finder den slags aldeles uproblematisk, og som hellere vil tale om det positive i, at der endnu er en lille overvægt af undervisere, der ikke er forfaldne til den tendens.

I vil også møde et studiemiljø, hvor mange af jeres medstuderende er mere interesserede i at vide, hvad de skal kunne for at bestå eksamen, end i at blive velfunderede, kritisk tænkende fagpersoner.

Det er masseuniversitetets virkelighed. Dét, som danske politikere ynder at kalde ”uddannelse i verdensklasse”. Og hvad kan I så gøre ved det? Universitetet kritiseres fra alle sider, men bud på forandringer såsom fremdriftsreform og krav om flere timer har ikke imponeret.

For ingen af dem tager fat på det grundlæggende: læringskulturen. Og her begynder det med jer selv. For vejen til et bedre universitet er hverken forkælede studerendes flæberi over tingenes tilstand eller visionsløse reformer. Selvfølgelig har verdens bedste universiteter flere ressourcer end de danske. Men den afgørende forskel er, at de har en helt anden kultur. En kultur, hvor man tør sætte barren højt og kræve noget af de studerendes faglighed, og hvor de studerende tager imod udfordringen med oprejst pande og viser et engagement i deres fag.

Nogle af jer vil blive studenterpolitisk aktive. I kan vælge at gøre som jeres forgængere, der agerer talerør for offermentaliteten og ukritisk råber op om stressede 12-talspiger og fremdriftsreformen som forbrydelse mod menneskeheden.

Eller I kan skabe en uddannelsespolitisk debat, der er værd at høre på, og som handler om, hvordan de studerende kan blive dygtigere.

I stedet for at snakke om lave timetal, så tag en debat om, at undervisning på universitetet bør være andet og mere end at få skåret en tekst ud i pap. I stedet for at klage over den nye fremdriftsreform så overvej, hvordan I kan få mest ud af jeres studietid, så I kommer ud med en faglig ballast, der kan bære.

Universitetet ændrer sig ikke af sig selv. Det er jeres liv, jeres universitet og jeres uddannelse. Tag ansvaret på jer og sørg for, at de danske universiteter vitterligt får den ”verdensklasse”, som alle snakker om.

Lone Hørlyck, ph.d.-studerende, 51 Lowfield Road, London