Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige: Oplysning og viden er afgørende for at træffe de rigtige beslutninger både i forhold til asylpolitikken, udlændingepolitikken, socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken.
Hvilket formål skal specifikationen tjene?
Jo tættere man kan komme på problemerne, jo mere målrettet kan man lave politikken.
Når man laver stramninger på udlændingepolitikken, rammer man alle ikke-vestlige indvandrere og risikerer dermed, at indvandrere fra lande som Vietnam, Thailand og Kina, som vi ikke har problemer med, rejser ud, uden at vi får stoppet tilstrømningen af dem, der kommer fra lande, som vi har problemer med.
Danmarks Statistik leverer allerede tal på landeniveau. Hvad skal vi så med den nye opgørelse?
Mange af dem, der kommer fra Fjernøsten eller Latinamerika, kommer hertil som enkeltpersoner, bliver i højere grad dansk gift og tilpasser sig, mens de fleste fra Menapt-landene kommer som migranter eller familiesammenførte. Det kræver nogle andre politiske redskaber. Så jo tættere man kommer på problemerne, jo mere målrettet kan man lave løsningerne, og jo færre uskyldige mennesker vil man ramme.
”Vi kan bedre løse integrationsproblemerne, hvis vi sætter fokus på, hvor vi har de reelle integrationsudfordringer,” siger Mattias Tesfaye (S). Hvordan kan de nye opgørelser være med til at løse integrationsproblemerne?
Vi er enige med ministeren i, at det er afgørende at få det her vidensgrundlag. Men hvordan man bruger det, afhænger af, om man er borgerlig eller venstreorienteret.
Som borgerlig vil man sige, at det personlige ansvar er vigtigt, at vi er nødt til at stille krav om selvforsørgelse og overholdelse af lovgivningen, og at vi er nødt til at føre en asyl- og indvandringspolitik, hvor vi ikke tager folk hertil, som skaber problemer for vores samfund.
Venstrefløjens løsning på næsten alle problemer er at bruge flere penge på særlige projekter, uagtet at det aldrig nogensinde har hjulpet i den her sammenhæng.
Kritikere siger, at det vil øge følelsen af stigmatisering. Risikerer man ikke, at den nye praksis giver bagslag og svækker integrationen?
At sige at den nye statistik kan være med til at skade integrationen, svarer til at sige, at statistik på skoleområdet gør eleverne dårlige i skolerne.
Men det gør det jo bare lettere for politikerne at målrette indsatsen.
Halima El Abassi, forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter: Det gør ikke nogen forskel, at man finder en ny betegnelse. Vi ved allerede, at der er overrepræsentation af kriminelle med minoritetsbaggrund, at der er en overrepræsentation af kvinder med minoritetsbaggrund på kvindekrisecentrene, at der er udfordringer omkring negativ social kontrol og så videre.
Danmarks Statistik leverer allerede tal på landeniveau. Hvad er så problemet med den nye opgørelse?
Jeg blander mig i samfundsdebatten på det politiske niveau, men også lokalt. Her er der en i forvejen meget udskældt målgruppe, som ikke føler sig som en del af samfundet, men hver gang de tænder for fjernsynet kan høre sig selv negativt omtalt. Med den her samlebetegnelse kan man være med til at stigmatisere målgruppen yderligere.
Er det rimeligt, at eksempelvis sydamerikanere og asiater skal puljes med folk fra Menapt-landene ud fra følelseshensyn?
Ved at indføre den nye skelnen kan man komme til at overse, at der er andre nationaliteter eller grupper, der har problemer. Når man taler om negativ social kontrol, hæfter man det ofte op på folk fra ikke-vestlige lande, især muslimske. Men så overser man, at der for eksempel er kristne minoriteter, der udøver negativ kontrol.
”Vi kan bedre løse integrationsproblemerne, hvis vi sætter fokus på, hvor vi har de reelle integrationsudfordringer,” siger Mattias Tesfaye. Gavner det ikke integrationen at være præcis med, hvor den halter bagefter?
Et skærpet fokus kan være med til at belyse området, men man kunne starte et andet sted.
Ministeren har ofte talt om en båd, vi alle skal om bord i, og hvor vi har en retning, vi alle skal hen imod. Med de nye statistikker skærer man alle fra Menapt-landene over en kam, og de velfungerende vil endnu en gang føle sig udstillet og udskammet og måske trække sig fra samfundet, fordi de ikke føler sig velkomne.
Du har til TV 2 sagt, at du synes, man skulle ”finde på noget, der samler”, når det gælder integrationsindsatsen. Hvad vil du foreslå?
Det handler om at gøre integrationsudfordringerne til en fælles sag i stedet for at tale om for eksempel kriminalitet og negativ social kontrol som et minoritetsproblem. Det er samfundsproblemer, som vi i fællesskab skal løse, og det kræver inddragelse af både etniske danskere og dem, der optræder i de her statistikker.