”Nogle er født til højhed, nogle opnår højhed, og nogle får højhed forærende,” lyder det i Shakespearecitatet, der indleder bogen ”Celebritykultur”.
Spørgsmålet om, hvordan og hvorfor man bliver kendt, er nemlig evigt aktuelt i et samfund, der har været formet af kendte siden antikken, lyder det fra film- og medieforsker Helle Kannik Haastrup, der er forfatter til bogen.
Helle Kannik Haastrup, mange forbinder nok celebritybegrebet med kendisser i kulørte ugeblade. Men i din bog argumenterer du for, at celebritykulturen er et helt centralt fænomen i vores mediekultur. Hvad mener du med det?
”Celebritykulturen kan blandt andet ses i henhold til det meget individualiserede samfund, vi lever i, hvor vi i høj grad kommunikerer med personer. Yahya Hassan som indvandrerpoet. Emma Watson som ligestillingsforkæmper og Greta Thunberg som klimaaktivist. De har alle været med til at skabe identifikation og sætte ansigt på nogle problemstillinger. Og det er et celebrityfænomen, som langt fra er nyt.
I antikken var det primært magtens elite, man vidste, hvem var. Den offentlige synlighed var del af det at opretholde samfundshierarkiet og befæste og styrke magten, hvilket man blandt andet gjorde med billeder på mønterne, statuer på torvene og ved at lade nogen dokumentere, hvad man lavede. Det var en forestilling om, at berømmelse var udødelighed, og udødelighed var gudestatus.
Og selvom formen har ændret sig, så er det en persondyrkelse, som har eksisteret siden da og kun er accelereret med de sociale medier, så celebritykulturen i dag gennemsyrer vores samfund og er blevet en måde at forstå os selv i verden på.”
Shakespeare-citatet peger på forskellige måder at blive berømt på. Der er nogen, som fødes ind i det, nogen, som bliver kendt på baggrund af deres meritter, og dem, som nærmest får det kastet på sig. Hvem er hvem i dag?
”Det er ofte en blanding. Men tager man en som kronprins Frederik, eksempelvis, så var der formentlig ingen, der kendte til ham, var han ikke født ind i kongefamilien.
Det samme kan man sige om Ivanka Trump, som vi kun kender i kraft af hendes far. Anderledes ser det ud med en som Obama. Allerede før sin indsættelse, blev han modtaget i Berlin som den næste Kennedy, og de sociale medier blev brugt til at frembringe fortællingen om den her afroamerikanske helt – inkarnationen af håb.
Nogle af dem, der er blevet kendte på baggrund af deres meritter, er eksempelvis videnskabsfolk, der modtager nobel-prisen eller kunstnere som H.C. Andersen og Kierkegaard over Julia Roberts og Brad Pitt til David Bowie, Leonard Cohen, Beyoncé og Kanye West.
Et aktuelt eksempel på en, der nærmest er blevet kastet ind i arenaen, er Søren Brostrøm, der blev fanget i en mildest talt exceptionel situation med covid-19. Foruden sin faglige optræden figurerede han på Twitter, hvor han blandt andet viste, hvordan han havde klippet sig selv og sendt pengene til sin frisør. Det var med til at skabe identifikation og vise, at selv de, som sidder inde i magtens maskinrum, er påvirket af situationen.”
Hvilken betydning har celebrities for os?
”De har flere og forskellige betydninger, tror jeg. Tager man en som Harry Potter-stjernen Emma Watson, så kommer hun jo med en kolossal berømmelse, autenticitet og genkendelighed, som hun vælger at bruge på at tale om ligestilling, feminisme og tolerance. I kraft af den position er hun altså i stand til at nå længere ud, end vi som ukendte enkeltpersoner kan.
Tager man en som Greta Thunberg, som er celebrity på merit, bliver hun billedet på, at vi som ganske almindelige borgere også har en indflydelse. Hun har ikke haft samme privilegier som Emma Watson, men har, via de sociale medier, cementeret sin troværdighed ved at vise, at hun handler, som hun taler. Når hun stiller sig op og siger ’How dare you?’ foran verdens ledere, så har hun altså fejet foran egen dør. Og på den måde indtager hun en position som troværdigt forbillede.”
Giver det os en ro, at der er nogle andre, der tager teten for os?
”De giver os i hvert fald en referenceramme, vi kan diskutere og analysere ud fra. De her personer bliver næsten større end sig selv. Greta Thunberg bliver et symbol for den generation, vi efterlader kloden til. Emma Watson bliver en rollemodel for et samfund, hvor vi stadig kæmper for ligestilling. De tilbyder en måde, hvorpå vi kan forstå verden, og hvem vi er som moderne mennesker. På den måde kan vi få lov til at være enige i en dagsorden og gøre vores del i hverdagen, men uden selv at sidde med et skilt foran Folketinget.”
I USA er det måske ikke så bemærkelsesværdigt, når politikere får en form for celebritystatus. Men er det ikke noget forholdsvis nyt herhjemme?
”Selvom vi måske ikke ser det i samme omfang som i USA, så er det bestemt noget, vi har set herhjemme. I 1960’erne havde Jens Otto Krag (S) og Helle Virkner en position som glamour couple . Og da Anders Fogh Rasmussen (V) i 2007 ankom til Øksnehallen på valgaftenen, stod alle VU’erne og heppede ham op ad den blå løber som et idol for hele Venstres ungdom. Noget, der dog har taget fart, er mediernes iscenesættelse. De politiske valgkampe bliver efterhånden gjort til en form for præsidentvalgkamp, hvor man stiller blåt og rødt tydeligt op over for hinanden i spydige dueller, som man kender det fra USA’s valgsystem.”
Kan det ikke være problematisk, at den her celebritykultur gennemsyrer vores samfund, som den gør?
”Det kan klart være et problem, hvis det resulterer i, at man negligerer at sætte sig ind i tingene og ikke tager ansvar, men bare overlader det til de kendte. Da FN i sin tid begyndte at have ambassadører, så var det med det formål at vise genkendelige ansigter på nogle væsentlige sager. Men hvis det skal give mening, så kræver det, at vi forstår, at det jo ikke er de her celebrities, der løser problemerne. Det skal oftest løses på politisk niveau, og der kan vi få indflydelse i stemmeboksen.”
Hvem er fremtidens celebrities?
”De sociale medier spiller og kommer til at spille en kæmpe stor rolle for, hvem vi anser som celebrities. Medier som Tiktok og Instagram bliver helt centrale spillere, hvor man hurtigt kan trænge igennem – måske ikke nødvendigvis med budskaber, men med tilstedeværelse. På Instagram ser vi celebrities, som er direkte født af mediet – de såkaldte influencere. Men de viser på mange måder, hvad det er, vi alle laver på de sociale medier. Vi kuraterer vores indhold – det bevidst polerede såvel som det bevidst upolerede – for at tegne et bestemt billede af os selv. Og det billede er aldrig hele sandheden.”