DR-program om krigen i Ukraine er barsk tv om en barsk virkelighed

DR's dækning af Ukraine-krigens etårsdag var hårdt at se, men sådan må det være, når emnet er netop krig, skriver Jesper Bacher

Kim Bildsøe Lassen var vært på "Krigens år" på DR 1, hvor både statsminister Mette Frederiksen og krigsfotograf Jan Grarup gæstede.
Kim Bildsøe Lassen var vært på "Krigens år" på DR 1, hvor både statsminister Mette Frederiksen og krigsfotograf Jan Grarup gæstede. Foto: DR Design/DR.

Indre Missions navnkundige formand Christian Bartholdy fortæller i sin erindringer, at han under sin studietid i København i begyndelsen af 1900-tallet oplevede belgieren Cozic, som var den første, der demonstrerede flyvning i København.

Og dagen efter kunne man så læse i Politiken (selvfølgelig), at herefter var krig umulig, for nu vi kunne flyve over landegrænserne, ville de miste deres betydning, og vi ville blive gode venner alle sammen verden rundt. Og så tilføjer Bartholdy, at ”vi, som var så barnlige at tro, at der ville blive ved at komme krige – blandt andet fordi det stod i Bibelen – var håbløse og bagstræberiske”.

Siden kom der så to verdenskrige og en kold krig, alle med udgangspunkt i Europa, og nu er der igen krig på europæisk jord i kraft af Ruslands overfald på Ukraine, hvis beskæmmende årsdag blev markeret i går.

Hvem havde troet det? Ganske vist bragte flyvemaskinerne ikke den fred, som der i sin tid blev spået i Politiken – tværtimod er det gennem tiden regnet med død og ødelæggelse fra bombe- og jagerfly – men så var der jo globaliseringen: mennesket som grænseoverskridende og negligerende verdensborger, handel som brobygger, markedet som fredsskaber; for hvem saver den grønne gren over, som de selv sidder på? Vel var der stadig krig sine steder, men krig var en anakronisme blandt folk, som endnu ikke var velankommet til forbrugerismens nirvana og historiens magelige ende.

Det er som bekendt ikke alle illusioner, man får lov at beholde, og da Rusland angreb Ukraine i februar sidste år, faldt der skæl for de flestes øjne. Den krig kommer til at trække lange spor, og dens konsekvenser er uoverskuelige. Men det er i hvert fald blevet klart, at imperial magtbrynde ikke er en saga blot.

Vladimir Putin er kendt for at udtale, at Sovjetunionens sammenbrud var den største geopolitiske katastrofe i det 20. århundrede. Det har nu også vist sig temmelig katastrofalt i det 21. århundrede, at den sovjetiske uvane med at se sine nabolande som lydstater og udføre militære straffeekspeditioner for at banke dem på plads kun er alt for intakt hos de russiske magthavere.

Mange udsendelser har været viet årsdagen for krigen, blandt andet ”Krigens år” på DR 1. Kim Bildsøe Lassen var vært i noget, der lignede en gammel fabrikshal, og de rå vægge skulle vel minde om krigens barske realiteter.

Her fortalte krigsfotografen Jan Grarup, hvordan de russiske angreb ofte er målrettet mod civile, således var ni ud af ni hospitaler i Kharkiv blevet ramt. Statsminister Mette Frederiksen var også i studiet og lagde ikke fingrene imellem: ”Ukraine bliver nødt til at vinde den her krig, og vi andre bliver nødt til at hjælpe dem.” Militære eksperter udlagde slagets eller slagenes gang, og to ukrainske musikere spillede hjerteskærende smukt til stærke billeder.

”Krigens år” var stærke sager, men man kan også lige så godt sige det råt for usødet: Krigen er tilbage, og fred får den, som kan slå fra sig.

Jesper Bacher er sognepræst.