Det er farligt at arbejde i social- og sundhedssektoren

Ansatte i social- og sundhedssektoren er voldsomt overrepræsenteret i statistikkerne over arbejdsrelateret vold. Det stod også klart i DR's kriminalmagasin "Kriminelt", hvor denne uges program bar titlen "I livsfare på jobbet"

Kriminalmagasinet "Kriminelt" satte prisværdigt fokus på problemet - vold på arbejdspladsen - men kradsede kun lidt i overfladen. Det er voldsomme sager, som er vanskelige at håndtere, men som også er toppen af et isbjerg
Kriminalmagasinet "Kriminelt" satte prisværdigt fokus på problemet - vold på arbejdspladsen - men kradsede kun lidt i overfladen. Det er voldsomme sager, som er vanskelige at håndtere, men som også er toppen af et isbjerg. Foto: Janus Vejle/DR.

En hånd på et lår og en tunge i et øre har fået massiv medieomtale i løbet af det seneste år. Det er grænseoverskridende seksuel adfærd blandt politikere og på medie- og kulturarbejdspladser, der har fået mest omtale. Er det, fordi der er særligt grobund for grænseoverskridelser i disse miljøer? Måske, men det store fokus skyldes sikkert også, at det er i forvejen stærkt eksponerede miljøer, som er tæt på journalister og mediefolk.

Grænseoverskridende seksuel adfærd i andre miljøer har fået langt mindre omtale. De går under den store offentlige radar. Det samme gælder vold på arbejdspladsen, særligt når det er arbejdspladser, der for det meste er ”usynlige”.

Ansatte i social- og sundhedssektoren er voldsomt overrepræsenteret i statistikkerne over arbejdsrelateret vold. En gang imellem popper det op som kriminalstof med ulykkelige nyheder om, at endnu en medarbejder på et bosted for psykisk syge er blevet overfaldet eller dræbt. En af de særligt uhyggelige sager var drabet på en nordsjællandsk læge, som blev myrdet en nat i sit eget hjem. Drabsmanden viste sig at være en af hendes tidligere patienter. Lægen havde medvirket ved en tvangsindlæggelse flere år før, at drabet blev begået.

Sagen fra Nordsjælland var afsættet for DR 1’s kriminalmagasin ”Kriminelt” i denne uge. Titlen var ”I livsfare på jobbet”, og som gennemgående case medvirkede sygeplejersken Anja, der efter tre voldelige overfald nu var sygemeldt på ubestemt tid med ptsd.

Hun havde – trods de voldelige episoder – et brændende ønske om at komme tilbage til sit arbejde i psykiatrien, men fagfolk omkring hende mente, at det var urealistisk. Et ansigt på en af sagerne i den triste statistik, et indblik i et arbejdsliv, hvor vold eller trusler om vold er et grundvilkår.

Kriminalmagasinet satte prisværdigt fokus på problemet, men kradsede kun lidt i overfladen. Det er voldsomme sager, som er vanskelige at håndtere, men som også er toppen af et isbjerg. En analytiker fra Det Kriminalpræventive Råd talte om forebyggelse og om at hjælpe ofrene, men det forblev temmelig ukonkret.

Den arbejdsrelaterede vold blandt social- og sundhedspersonalet findes ikke kun i psykiatrien, men også på for eksempel plejehjem, hvor udadreagerende eller seksuelt grænseoverskridende demente kan være vanskelige at håndtere for plejepersonalet.

Det er en betingelse for, at arbejdsrelateret vold anerkendes som en arbejdsskade, at den anmeldes, men det kan være en overvindelse. Som reporteren konstaterede, ville hun måske heller ikke have lyst til at anmelde en dement, der havde begået overgreb. De, de begår volden, er ude af sig selv og har brug for en lukket dør, men det gør ikke overgrebet mindre for den sygeplejerske, det går ud over. At der også er etiske problemer og dilemmaer i sagerne, er indlysende. Det er de svage med hjælpbehov, der begår overgrebet, og hvordan passer man på de ansatte, som bliver ofre, mens de løser en samfundsopgave?

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.