DR-program om børn og ældre er dybt umoralsk

Sat på spidsen er DR-programmet "Rollinger på plejehjem" misbrug af børn, iscenesat på statsligt tv, skriver generalsekretær for Bibelselskabet Birgitte Stoklund

I programmet "Rollinger på plejehjem" skal otte børn i alderen fire-fem år over fire uger skal tilbringe tid på et plejehjem sammen med de gamle.
I programmet "Rollinger på plejehjem" skal otte børn i alderen fire-fem år over fire uger skal tilbringe tid på et plejehjem sammen med de gamle. Foto: DR.

Mennesket er et mål i sig selv. Man må aldrig behandle et andet menneske som middel til at opnå et andet mål. Hvis man gør det, handler man umoralsk ifølge den tyske filosof Immanuel Kant. Hans moralfilosofi fører til det såkaldte kategoriske imperativ, altså tanken om, at man skal handle på en måde, så grundlaget for ens beslutning altid også kan gælde som princip for en almen lov.

Set i lyset af filosoffen Kant er DR 1’s ”Rollinger på plejehjem” dybt umoralsk tv. Det virker ellers som et ret uskyldigt set up, og det markedsføres på DR med klip fra sjove dialoger mellem børn og gamle. ”Er du fra stenalderen,” spørger Otto den 94-årige Henning, der griner og medgiver Otto, at der er noget om det. Da den ældre herre spørger drengen, hvor gammel han tror, han er, lyder det uden tøven fra Otto: ”25!”.

DR kalder det ”et ambitiøst eksperiment”. De har selv sat det i scene, må man gå ud fra. Eksperimentet går ud på, at otte børn i alderen fire-fem år over fire uger skal tilbringe tid på et plejehjem sammen med de gamle.

Tre dage om ugen kommer børnene på besøg, de leger og snakker og lærer hinanden at kende. Blæser sæbebobler, danser og dyster i rollatorløb. Til begge generationers glæde, ser det ud til. Man kommer til at holde af både børn og gamle.

De gamle liver op, og børnene begynder helt naturligt at hjælpe dem rundt. Der opstår bånd mellem generationerne, og man får rusket op i sine fordomme om ældre på plejehjem. Alt er godt altså.

Hvordan kan det være umoralsk? Problemet er rammen for programmet: Det er lægens bord. De gamle bliver undersøgt og interviewet om deres tilstand ved starten af eksperimentet. Hensigten med det hele er nemlig at forbedre de gamles fysiske og psykiske tilstand. Det er derfor, børnene skal hen på plejehjemmet. Som et middel til at forbedre de ældres sundhed. Det er instrumentalisering af mennesket for åben skærm. Sat på spidsen er det misbrug af børn, iscenesat på statsligt tv.

Der kommer ingen til skade ved eksperimentet. Tværtimod. Både børn og gamle hygger sig. Der kommer endda kyllinger ud af æggene i rugemaskinen. Problemet er, at det vænner os alle sammen til, at det er okay at bruge et andet menneske som middel til at forbedre ens sundhed.

Hvorfor skal den gode idé partout være en del af et sundhedsprojekt? Hvorfor er det lægen, der fører ordet? Det giver et snævert succeskriterium for den ellers sympatiske idé med at bringe børn og ældre sammen.

Der deltager også en kvinde, som sætter aktiviteterne i gang – en pædagog eller en ergoterapeut? – hvorfor må vi ikke høre hendes overvejelser? Eller sangpædagogens?

Der spilles med åbne kort. Hensigten lægges åbent frem. Problemet er, at ingen i DR tilsyneladende er blevet forstemt undervejs.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.