Birgitte Stoklund Larsen: Hvis dit nytårsforsæt skal lykkes, har du brug for fællesskabet

Radio4’s daglige videnskabsmagasin ”Kraniebrud” satte mandag fokus på nytårsløfter. Der var ikke ét ord om corona, men tematikken var i høj grad coronarelevant. Hvad er det, der gør, at nytårsforsætterne ikke holder?

"Sætter den kollektive pandemierfaring sig varige spor? Giver den måske ligefrem en mulighed for at give nytårsløfterne et løft – også ud over januar?"
"Sætter den kollektive pandemierfaring sig varige spor? Giver den måske ligefrem en mulighed for at give nytårsløfterne et løft – også ud over januar?".

Danske myndigheder har det seneste års tid sat magt bag ønsket om adfærdsændringer i befolkningen på et andet niveau, end man ellers har set i nyere tid. Det er uden sidestykke og selvfølgelig foranlediget af coronapandemien. Alle har ændret adfærd og vaner på kort tid og i et omfang, de færreste havde troet muligt. På grund af regler, påbud og forbud, men også på basis af fornuftige argumenter om afstand og hygiejne og på basis af følelsesmæssige appeller til samfundssind og hensynet til de svageste. Alt sammen af hensyn til folkesundheden.

En del af de pålagte adfærdsændringer er uudholdelige i det lange løb: væg til væg-onlinemøder og ditto undervisning står næppe øverst på ønskelisten hos ret mange, ligesom de voldsomme begrænsninger for sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter forhåbentlig snart kan skrives i datid. Andre ting er ikke så ringe; bedre hygiejne, mere ro, flere danske naturoplevelser.

Spørgsmålet er, hvad der hænger ved, når pandemien er nedkæmpet, og alle de pandemirelaterede restriktioner og påbud rullet tilbage. Har eftertænksomheden og de nyvundne prioriteringer sat sig i andre måder at leve på? Har vi fået nye vaner? De gode intentioner kan vise sig så kortvarige som et fitness-abonnement i januar. En stålsat ambition, hurtigt tilbagefald i sofaen.

Radio4’s daglige videnskabsmagasin ”Kraniebrud” satte mandag fokus på nytårsløfter. Der var ikke ét ord om corona, men tematikken var i høj grad coronarelevant. Hvad er det, der gør, at nytårsforsætterne ikke holder? I studiet var lægen Imran Rashid og filosoffen Carsten Fogh Nielsen, og i samtalen var indlagt et par mindre interviews med en rygestop-coach og en leder af et fitnesscenter.

Samtalen sugede næring fra både en aktuel samfundsanalyse og Aristoteles’ dydsetik. Lægen og filosoffen nærmede sig spørgsmålet om nytårsforsætter fra hver sin kant, men var forbløffende enige om, hvad der skal til for, at nye vaner indfinder og holder sig.

Fornuft og følelse, tanke og handling må virke sammen. Aristoteles’ forestilling om dyder som vaner, hvor fornuft og følelse virker sammen, har stadig noget for sig. Dyder er fornuft kultiveret af følelse eller følelse kultiveret af fornuft.

Udgangspunktet for samtalen var det individuelle nytårsforsæt, og det var det individuelle, der fyldte i udsendelsen. Hvordan kan jeg holde op med at ryge? Hvordan taber jeg mig? Hvordan lægger jeg telefonen fra mig og er mere nærværende? Og så videre. Men det interessante var, at samtalen endte i fællesskabet. Vaner ændres bedst i fællesskaber.

En indre impuls til ændring, ofte knyttet til en personligt skelsættende begivenhed, og nogen at gøre det sammen med. Det er ingredienser til varig vaneændring. Sætter den kollektive pandemierfaring sig varige spor? Giver den måske ligefrem en mulighed for at give nytårsløfterne et løft – også ud over januar?

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.