Prøv avisen
Mediekommentar

Kødspisere bliver de nye rygere

Livsstilsekspert Anne Glad er vært på det nye P1-program “Trend”. – Foto: Yilmaz Polat

Bevæggrundene til at ændre spisevaner kan være både hensyn til dyrenes velfærd, til klimaet og/eller individuelle ønsker om sundhed og udseende

I GÅR VAR DER premiere på det nye P1-program ”Trend”.

Ifølge foromtalen skal det hver torsdag formiddag i løbet af en lille time afspejle vores vaner og forbrug samt fortælle noget om, hvad der rør sig i samfundet, og hvad de forskellige generationer har gang i og er optaget af:

”I det nye P1-program ’Trend’ dykker Anne Glad og Flemming Møldrup ned i tidens trends og tendenser. Som reklamefolk og livsstilseksperter lever de af at spotte, analysere og vurdere nye tendenser.”

Første udsendelse handlede om danskernes spisevaner. Selvom vi er en af verdens mest kødproducerende og kødspisende nationer, så er vores kødforbrug under forandring. Det er især de ældre generationer, som udviser ny interesse for en fødevareproduktion, der er baseret på køderstatninger. Det skal ligne, smage, lugte og sælges som kød – uden at være det.

En medvirkende repræsentant for Dansk Vegetarforening, der i 20 år har været vegetar, fortalte om, hvordan vegetarisme er gået fra at være noget eksotisk, der skulle forsvares mod mange slags fordomme, til nu at være ikke alene almindeligt accepteret, men også respekteret.

Bevæggrundene til at ændre spisevaner kan være både hensyn til dyrenes velfærd, til klimaet og/eller individuelle ønsker om sundhed og udseende. Det blev også understreget, at vegetarisk mad kan være hurtigere og lettere at tilberede.

Færdiglavede vegetariske retter bliver mere og mere almindelige på supermarkedernes hylder og i frysediskene. De almindelige udbud af tomater, agurker og icebergsalat suppleres nu med selleri, spidskål, græskar, svampe, tang og auberginer. Der er også ”parmesanost” af soja og rismel.

HVER DANSKER SPISER mindst 48 kilo kød om året. Hvor det tidligere var forbundet med prestige at vise, at man havde råd til kød, forbindes vegetarisk mad nu især i hovedstadsområdet med ”at være interessant”. Dertil kommer en øget forståelse af, at myrer, larver, græshopper, melorme spises overalt i verden. Pulveriseret eller frysetørret går det lettest. Men ellers er alt, hvad der er ovnbagt, blendet, friturestegt, sprødt, knasende, røget, saltet eller sukret og spændende krydret spiseligt for de fleste. Bare det smager som stegt flæsk.

Der fremstilles vegetarisk bacon populært kaldet facon, en sammentrækning af ordene fake og bacon. Smag og behag er som bekendt forskellig. Orangefarvede levende ”Noma-myrer” kan give gastronomiske nydelser. Insekters protein- og fiberindhold giver mæthedsfornemmelse.

Insekter er fyldt med mineraler og proteiner. De omsætter foder mere effektivt og ressourcebesparende end kødkvæg og kyllinger. Det er svært at vide noget om insekters velfærd. Der findes over en milliard insektarter og dermed mange millioner forskellige smage.

Udsendelsen pegede på vores ansvar som forbrugere – dankortet kan bruges som stemmeseddel – og mundede ud i en spådom: Kødspisere bliver snart, ligesom rygere er i dag.