”Hvad skal jeg tale med en præst om?”. Sådan lyder titlen på første afsnit af DR’s serie ”Tro, håb og kriser”, hvor man følger hospitalspræst Lotte Mørk gennem en række samtaler med mennesker, der søger hendes sjælesorg, nuværende og tidligere patienter og et par læger.
Det er en ung kvinde, der er lungeopereret, der har stillet spørgsmålet; hun og hospitalspræsten har gennem årene haft en række samtaler. Man fornemmer, at de kender hinanden, mens det ikke er tilfældet i flere af de andre samtaler, som Lotte Mørk fører foran kameraet. Den unge kvindes første skepsis er afløst af erfaringen af i præsten at have én at tale med om det, som er svært. En lungetransplantation betyder ikke helbredelse, men livsforlængelse – og altså udsigten til at leve 5-7 år længere end uden en transplantation.
Det er kloge samtaler, hvor livsklogskaben ikke kun ligger på præstens side af bordet. Der er for eksempel lægen, der dagligt tænker over livets skrøbelighed og mener, at det er stressende at skulle leve hver dag, som om det var sidste dag i sit liv. Han prøver at leve hver dag, som om det er den første dag.
Som sjælesørger skal Lotte Mørk ikke fikse et problem, men turde være i afmagten, menings- og magtesløsheden sammen med den, hun taler med. Hvad det helt konkret betyder, demonstrerer den erfarne sjælesørger i samtalerne. Hun stiller sig til rådighed, stiller gode spørgsmål og udfordrer sine samtalepartnere, når de for eksempel giver udtryk for, at de ikke kan finde sig selv igen efter et alvorligt sygdomsforløb: Hvem er det, du vil finde, spørger hun, hvem er du? Historierne om kendte kvinder, der efter en brystkræftdiagnose kommer klogere ud på den anden side, er idealhistorier, som det kan være svært at spejle sig i for den, der tumler med at finde fodfæste – eller leve med at have mistet det.
Lotte Mørk står ved, at hun er præst, beder for en patient og opfordrer til at give Gud noget mere ansvar, men hun står ved troen på samtalens præmisser: Når hun taler med autoritet, er det ud fra den autoritet, hun har fået efter at have talt med mange mennesker i krise.
Hospitalspræstens samtaler foregår på kanten af det liv, de fleste af os lever det meste af tiden. DR har også meget sigende placeret udsendelsesrækken sent om aftenen på DR 2, langt fra bedste sendetid. Men sygdom og død er ikke bare en undtagelsestilstand i et højeffektivt samfund med fokus på optimering; det er også vilkår, vi som mennesker lever under – alle medicinske muligheder til trods. Og vilkår, der også fremkalder spørgsmål og refleksioner om det, der betyder allermest i menneskers liv. Udsendelsesrækken er optaget og redigeret, så det ikke virker nyfigent eller intimiderende, men netop – menneskeligt.
”Tro, håb og kriser” er en fornem lille serie om, hvordan en god sjælesørger arbejder. Og hvis man ikke kan holde sig vågen til efter Deadline, kan man streame samtalerne på drtv.
Birgitte Stoklund Larsen er sognepræst og stiftskonsulent.