Medier kommer med misvisende ”rekord”-smittetal

Det er ingen grund til at give indtryk af øget smitte, når tallet blot er udtryk for, at flere har ladet sig teste

Imens forskere - her på Aalborg Universitet – foretager opsporing af diverse coronavarianter, så rapporterer journalister ”unødig misvisende” om resultatet af deres arbejde, mener Kurt Strand.
Imens forskere - her på Aalborg Universitet – foretager opsporing af diverse coronavarianter, så rapporterer journalister ”unødig misvisende” om resultatet af deres arbejde, mener Kurt Strand. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

"I dag blev der sat endnu en kedelig rekord for tredje døgn i træk; der var 6985 nye coronasmittede.”

Ansigtet var lagt i de alvorlige folder, da nyhedsvært Nina Munch-Perrin torsdag i sidste uge berettede om en fortsat stigning i et tal, som gerne snart må tage et markant dyk. Men selv om smittetallet voksede flere dage i sidste uge, var der egentlig ikke rigtig grundlag for at bruge ordet ”rekord” igen og igen. Antallet af smittede blandt de testede faldt nemlig fra 3,40 procent tirsdag til 3,34 onsdag, til 3,22 torsdag og endelig fredag til 2,99 procent.

Det var således misvisende, at TV Avisen brugte vendingen ”endnu en kedelig rekord”, når der i relative tal var tale om et fald. På samme måde som det ikke rigtig gav mening, at nærværende avis på sin hjemmeside, k.dk, bragte en overskrift med teksten ”Tredje døgn i træk med rekord: 6985 nye coronatilfælde”. Ganske vist fremgik det af den tilhørende artikel, at ”der samtidig også er kommet svar på flere coronatest”, ligesom det blev nævnt, at andelen af smittede ”faktisk” var ”lidt lavere”.

Artiklens overskrift kunne derfor i stedet have heddet ”Tredje døgn i træk med relativt færre smittede”. Den havde været mere retvisende. For der er jo ingen grund til at give indtryk af øget smitte, når tallet blot er udtryk for, at flere har ladet sig teste.

Desværre er smittetallene ikke en enlig svale. Journalister og medier har det generelt svært med alt, der lugter af matematik. Og jævnligt fortæller medier om talstørrelser, der umiddelbart ser dramatiske ud, og som – takket være fravær af relativering og nuancer – ender med at skabe en forkert opfattelse af virkeligheden.

Sandsynligvis fordi de fleste journalister og redaktører redigerer ud fra et dogme, som siger, at ”en go’ historie er en dårlig historie”. I reglen er det ikke fuldstændig forkert, men vigtige nuancer er skåret væk, og slutfacit bliver noget, som heller ikke er helt rigtigt.

Logikken gælder også for den førnævnte Kristeligt Dagblad-artikel. Den var udsendt af Ritzau og blev efterfølgende gengivet af en lang række aviser både på print og på net. Men selv om mediernes fælles nyhedsbureau således har stor indflydelse på, hvordan der bliver berettet om de daglige smittetal, fritager det ikke den enkelte nyhedsredaktion for selvstændig redigering og ansvar.

Og fordi de aktuelle smittetal har betydning for, hvordan hver enkelt af os opfatter og vurderer den aktuelle coronasituation, bør vinklingen hver eneste dag være velovervejet. Med tallene i sidste uge in mente havde det faktisk været oplagt at konkludere, at smitten synes at være under kontrol, fordi de relative tal falder eller ligger på nogenlunde samme niveau.

Resultatet bliver desværre unødigt misvisende. Det er vel det sidste, vi for tiden har brug for. Hellere et lille kalenderlys i coronamørket, tak.

Kurt Strand er journalist og underviser.