Prøv avisen
Debat

Er det uanstændigt at kritisere islam?

"Programmet afslørede Kurt Strand (billedet, red.) – og i samme ombæring dagbladet Politiken – som mimoser. Farlige mimoser vel at mærke, fordi det faktisk viste, at de ikke tåler en virkelig fri debat," skriver Lone Nørgaard. Arkivfoto. Foto: Scanpix

Når Kurt Strand klandrer Radio24syv for ikke at "deklarere" sine kilder, er der i virkeligheden tale om en form for nysprog, hvor der skelnes mellem anstændige og uanstændige stemmer, skriver Lone Nørgaard fra Dansk Samling

DET ER SOM BEKENDT den engelske forfatter George Orwell, der fandt på betegnelsen ”newspeak”.

I sin roman ”1984” opfinder et totalitært parti et nysprog for at manipulere befolkningens tanker. Orwell har ikke levet forgæves, hvilket blev demonstreret i seneste udgave af P1-programmet ”Mennesker og medier”.

Jeg vidste ikke, om jeg skulle le eller græde, da Kurt Strands spørgsmål gav udtryk for, at han var pikeret – ja, lettere forarget – over, at gæster hos historiker og blogger hos Morgenavisen Jyllands-Posten Mikael Jalving ikke var ”deklareret” på en måde, som levede op til Strands kriterier. Ordene faldt i en samtale med Mads Brügger, programchef på Radio24syv: ”Hvordan synes du det generelt går med at deklarere?”.

I øvrigt skulle Mads Brügger grilles, fordi han sådan i det hele taget havde givet programflade til en Jalving og hans indvandrer- og islamkritiske udsendelser og gæster. Disse, måtte anstændige Strand-lyttere forstå, var nærmest at sammenligne med ”mørkets kræfter”. Når man tænker på, hvordan P1-programmer som ”P1 Morgen”, ”Orientering” og ”Europa lige nu” – og altså ”Mennesker og medier” med Strand ved roret – igen og igen benytter gæster og politiserende eksperter, der sjældent eller aldrig bliver ”vare-deklareret” i forhold til politisk ståsted, så bor Strand i et gigantisk glashus. Når disse ikke bliver ”deklareret”, hænger det selvfølgelig sammen med, at de som hovedtendens tilhører det samme kulturradikale segment, som det store flertal af journalister – det segment, som i DR-osteklokken bliver regnet for ”det normale”.

SÅ HER KOMMER 100-dollar-spørgsmålet: Kunne man forestille sig, at hver gang ”Mennesker og medier” løb af stablen, så lød introduktionen: ”Værten er Kurt Strand, tidligere journalist ved Socialistisk Dagblad og Demokraten Weekend – kendt for at flashe egne holdninger og promovere vennerne.”?

Nej, vel?

Mads Brügger klarede sig rimelig godt på Strands grill, men da han nævnte professor Ole Hasselbalch, gik det galt. Ole Hasselbalch er professor i erhvervsret, og dermed er han kvalificeret til at udtale sig om Odense Kommunes ret til påbyde alle ansatte at give hånd til alle. Det er i den forbindelse flintrende ligegyldigt, at han har været formand for Den Danske Forening.

Programmet afslørede Kurt Strand – og i samme ombæring dagbladet Politiken – som mimoser. Farlige mimoser vel at mærke, fordi det faktisk viste, at de ikke tåler en virkelig fri debat. Strands nysprog består i, at de gæster og kilder, der udsiger sandhederne i for eksempel ”Je suis Jalving”, bliver associeret med uanstændighed, mens den position, Kurt Strand står på, er den anstændige. Et spadestik dybere afslører dels selektiv formidling, dels faktaresistens.

Med ”Je suis Jalving” kom der for første gang en række sammenhængende data på bordet om masseindvandring, islamisering og politikeres uansvarlighed. En virkelighedsfremstilling, en Kurt Strand slet ikke evner at forholde sig til, fordi det ville kræve, at han begyndte at sætte sig ind i islam.

Lone Nørgaard er lektor, cand.mag. og hovedstyrelsesmedlem i Dansk Samling