Prøv avisen
Klassiker

Forældre har forsømt den digitale opdragelse

Der er meget, børn selv kan finde ud af, når de sidder med en tablet, computer eller smartphone, men etikken og kildekritikken har de brug for de voksnes hjælp til at få styr på, erklærer Camilla Mehlsen. – Foto: Ditte Valente/Polfoto

Alle voksne bør opgive den naive tro på, at børn og unge har styr på det, når de færdes på internet og sociale medier, siger medierådgiver Camilla Mehlsen

BLANDT DE MANGE BEKYMRENDE og foruroligende nyheder, året har budt på, er historierne om, hvordan nøgenbilleder af gymnasieelever bliver delt tusindvis af gange via sociale medier, hvilket kan smadre tilværelsen for de unge piger, det går ud over.

Midt i nyhedsstrømmen i 2016 havde TV-Avisen gymnasieelevernes formand, Veronika Schultz, som gæst i studiet. Interviewer Kåre Quist slog i sit spørgsmål fast, at det jo er de unge, der er eksperter i internet og sociale medier, ”så tænker jeg, at det er jer, der skulle lære os andre, hvordan vi opfører os på nettet”. Men gymnasieeleven afviste at blive tildelt denne ekspertrolle. Bare fordi man rent teknisk ved, hvordan man færdes på Facebook eller Instagram, hvordan man deler og liker, betyder det jo ikke, at man har den samme etiske og kildekritiske ballast som de voksne.

”Man har ikke været opmærksom på, at unge mennesker også har brug for vejledning og undervisning i, hvordan man er på sociale medier,” sagde hun og anklagede ”vores forældregeneration og vores skoler” for at have svigtet de unge i deres naive tro på, at en sådan digital dannelse ville opstå af sig selv.

CITATERNE FRA TV-INTERVIEWET er gengivet i den nye bog ”Teknologiens testpiloter”, som uddannelses- og medierådgiver Camilla Mehlsen lige har udgivet. Og forfatteren deler det synspunkt, hun citerer gymnasieeleven for. Et af bogens centrale budskaber er nemlig, at selvom de nye digitale kommunikationsformer er et grundvilkår, de voksne ikke kan ændre, så er de voksnes opdragelsesansvar måske vigtigere end nogensinde.

”Den naturlighed, som mange børn og unge omgås det digitale med, forblænder. Efter min opfattelse har uddannelsessystemet og forældrene sovet i timen ved at tage for givet, at børn og unge kan gennemskue konsekvenserne af for eksempel at sende et nøgenbillede elektronisk til en anden. I den forbindelse tror jeg, at 2016 har været et wake up call for mange,” siger hun.

Ud over den eksplosive udvikling i deling af nøgenbilleder og nøgenvideoer peger hun på digital mobning i mere bred forstand, den omfattende misinformation af borgerne i kilder på internettet og de såkaldte ekkokamre i form af fora på internettet, hvor meninger ikke brydes, men hvor meningsfæller forstærker hinanden i de samme ekstreme synspunkter. De sidstnævnte effekter ses som stærkt medvirkende til valget af Donald Trump som præsident i USA.

TILBAGE I 2001 BLEV DEN amerikanske spildesigner Marc Prensky berømt for at skelne mellem de generationer, som var vokset op med den nye teknologi og derfor var ”digitale indfødte”, og så de ældre ”digitale immigranter”, som har måttet lære sig alt det digitale med samme besvær, som når man i en moden alder forsøger at lære et sprog, der ikke er ens modersmål. Men ifølge Camilla Mehlsen vildleder dette til fejlagtigt at tro, at børn og unge også er etiske og kildekritiske indfødte.

Hun beskriver i sin bog, hvordan de kommende generationer bliver hovedkulds kastet ud i en digital verden med uanede muligheder for at blive underholdt, oplyst og koblet sammen med andre mennesker, men også for at blive narret, misinformeret og misbrugt. De er testpiloter på en flyvning, hvor det kræver solid undervisning, opdragelse og dannelse at undgå at flyve vild.

”De digitale medier fordrer rigtig meget af deres brugere i forhold til at kunne tænke kritisk og afkode medierne rigtigt. I uddannelsessystemet har der mest været fokus på at få teknologien ind, og så har man ment, at den generelle opdragelse af børnene til kritisk tænkning var nok. Men det er det ikke. For eksempel kræver det ekstra kompetencer at kunne skelne mellem uafhængig information og reklame, når det foregår på internettet,” siger Camilla Mehlsen.

Hun henviser til den internationale undersøgelse ICILS, som inden for målingen af børn og unges digitale kompetencer svarer til Pisa-undersøgelserne af læsning, matematik og naturfag. Danske unge klarer sig meget fint i en international sammenligning, men alligevel er det kun to procent af dem, der virkelig formår at udøve digital kildekritik.

MÅDERNE, DET KAN gå galt på, er mange. Digitale medier gør børn til en direkte kommerciel målgruppe langt tidligere, end vi har været vant til. Både i forhold til reklame og til direkte køb, hvor børn og unge af vanvare kan tømme tusindvis af kroner fra deres forældres konto. Den digitale verden kan også tære på den tidsmæssige konto, hvor tiden kunne være brugt på rigtig menneskelig kontakt eller fysisk aktivitet. Og på den følelsesmæssige konto, ikke mindst blandt piger.

”Sammenlignet med andre lande er det grelt, hvor stor forskel der i Danmark er på de to køn. Drenge tør, mens piger tøver,” siger Camilla Mehlsen.

Hun uddyber, at drengene dominerer inden for det teknisk kreative felt, mens de ofte mere perfektionistiske piger med de sociale mediers indtog blot har fået lagt en ekstra dimension til deres sårbarhed.

Før skulle pigerne præstere og tage sig godt ud. Nu er dette ledsaget af et ekstra krav om, at de også er gode til at dokumentere deres succeser på nettet.

Ifølge Camilla Mehlsen er den vellykkede og succesrige norske tv-serie ”Skam” forbilledlig i sin skildring af et nutidigt ungdomsunivers, hvor de voksne er fraværende, og hvor faren for som pige at blive socialt skammet ud og sidde alene og føle sig utilstrækkelig er overhængende.

Forløsningen i serien er humor, selvironi og træning i at turde fejle. I det virkelige liv er løsningen, at voksne involverer sig meget mere i, hvad de unge egentlig foretager sig, tager ansvar for deres digitale dannelse og medvirker til, at de mange nye muligheder bruges aktivt frem for passivt:

”Vi har hidtil ikke til fulde forstået de negative konsekvenser af, at børn og unge med et trylleslag har erobret sociale medier, smartphones og tablets. Spørgmålet er, om de mange nye muligheder gør os dummere eller smartere. Hvis ikke vi voksne har blik for, at unge skal klædes på til at bruge medierne kritisk, kreativt og skabende, bliver vi dummere.”