Medierne længes efter katastrofer

Der skal i nyhedsstrømmen også være plads til historier om noget, der går godt. Sådan som TV 2’s 19 Nyhederne efterhånden har gjort konsekvent de seneste par år med et dagligt indslag mærket ”inspiration”, skriver Kurt Strand

”Der er jo noget grundlæggende fascinerende ved dommedagsscenarier," lød det meget rammende fra P1-vært. Og det er ganske sandt, skriver Kurt Strand i mediekommentar. Arkivfoto fra brandene i Amazonas.
”Der er jo noget grundlæggende fascinerende ved dommedagsscenarier," lød det meget rammende fra P1-vært. Og det er ganske sandt, skriver Kurt Strand i mediekommentar. Arkivfoto fra brandene i Amazonas. Foto: Bruno Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix.

DET VAR EN DYSTER økonomisk vejrudsigt, ”P1 Morgen” diverterede med i går lidt før klokken 7.30: Kloden er på vej ned ad slisken, og ”vi lever i et finanssystem på kanten af kollaps. Senest i 2023 vil vi opleve verdenshistoriens største krise”.

Forudsigelsen var baseret på en ny bog af de to tyske økonomer Matthias Weik og Marc Friedrich: ”Der grösste CRASH aller zeiten” – Alle tiders største krak. Et budskab, som har sikret masser af omtale i tyske medier, fyldte foredragssale og topplacering på bestsellerlisterne.

Informations europakorrespondent Mathias Sonne satte ord på med afsæt i en artikel, han havde skrevet om bogen i sin avis i torsdags. Han fortalte, hvordan andre økonomer har imødegået crashforfatterne blandt andet med kritik af, at de blander absolutte og relative tal sammen for at få bundlinjen til at stemme.

HVEM DER HAR RET, fremgik ikke, og det hele kunne derfor betragtes som en lidt kuriøs affære, et veltilrettelagt shownummer. Og sådan kunne artiklen i Information sagtens læses. Derfor ærgerligt, at en ellers seriøs radioudsendelse lagde hovedvægten på den negative vinkel, hvilket P1-vært Ole Brinck måske lidt selvkritisk udtrykte med ordene:

”Der er jo noget grundlæggende fascinerende ved dommedagsscenarier.”

Fascinationen kan blandt andet forklares med, at journalister og nyhedsmedier oftest retter blikket mod det, der kan gå galt, det, som ikke fungerer, og det, der skaber frygt og bekymring. Ikke fordi journalistikken er drevet af et ønske om at gøre læsere, lyttere og seere nedtrykte. Men fordi det ligger dybt i dens dna, at en god historie er en dårlig.

Derfor kan det være sundt at tage en pause eller i det mindste skrue op for sin kritiske sans, når nyhedsmøllen kværner. Og måske endda ”indse”, som den nu afdøde svenske forfatter og læge Hans Rosling skriver i bogen ”Factfulness”, at ”nyheder ikke er særlig nyttige, hvis man vil forstå verden”.

HANS ROSLINGS BOG, udsendt på dansk i 2018, er ét langt opgør med mediernes tunnelsyn. Vel udvikler meget sig i den forkerte retning, men overordnet er verden med statistiske argumenter ”bedre, end vi tror”.

Det betyder selvfølgelig ikke, at medierne skal holde op med at rapportere om det, der går skidt eller risikerer at gøre det. Men at det på mange nyhedsredaktioner vil være nyttigt at minde hinanden om, at der skal være plads til nuancer. Og til historier om noget, der går godt. Sådan som TV 2’s 19 Nyhederne efterhånden har gjort konsekvent de seneste par år med et dagligt indslag mærket ”inspiration”.

Med mere plads til virkelighedens nuancer kan de fleste af os nok bedre kapere en undergangshistorie om tysk økonomi – uanset om den holder eller ej – og acceptere mediernes iboende trang, som den blev formuleret af digter Steffensen i Tom Kristensens ”Hærværk” i 1930:

”Jeg har længtes mod skibskatastrofer og mod hærværk og pludselig død.”

Kurt Strand er journalist, vært og ekstern producent af ”Mennesker og medier” på DR P1.