Mediernes ensidige islamformidling skaber myter

Danske aviser er med til at skabe negative myter om islam i kraft af deres overforenklede formidling af en mangesidet religion. Det mener den pensionerede gymnasielærer Preben Brock Jacobsen, hvis undervisningsbog ”Islam i medierne” udkommer i denne måned.

På billedet ses en demonstration arrangeret af det islamiske parti Hizb ut-Tahrir i Danmark, hvor kvinderne havde deres egen sektion. Preben Brock Jacobsen, som har brugt de senest tre år på at undersøge, hvordan islam bliver fremstillet i medierne, mener, at ”det er vigtigt at holde fast i, at det ikke er islam, der er kvindeundertrykkende eller kvindefrigørende, men tolkninger af islam, der er det.” –
På billedet ses en demonstration arrangeret af det islamiske parti Hizb ut-Tahrir i Danmark, hvor kvinderne havde deres egen sektion. Preben Brock Jacobsen, som har brugt de senest tre år på at undersøge, hvordan islam bliver fremstillet i medierne, mener, at ”det er vigtigt at holde fast i, at det ikke er islam, der er kvindeundertrykkende eller kvindefrigørende, men tolkninger af islam, der er det.” – Foto: Magnus Fisker/ Ritzau Foto

PREBEN BROCK JACOBSEN har læst rigtig mange avisartikler om islam det seneste år. Mere præcist 2850 stykker fra fire aviser, herunder Kristeligt Dagblad. Om artiklerne siger han, at ”man får lidt det indtryk, at islam er en religion, hvis tilhængere ikke tænker selvstændigt og kritisk, men udelukkende i forlængelse af profeten og Koranen”.

For Preben Brock Jacobsen har ikke alene læst artiklerne af lyst, men også foretaget en såkaldt diskursanalyse af deres gennemgående vinkling og sprogbrug.

Resultatet er den gymnasiale undervisningsbog ”Islam i medierne”, der udkommer senere i maj og blandt andet konkluderer, at danske medier producerer myter om islam som en lovreligion, der blandt andet er kvindeundertrykkende, terrorproducerende og ikke levner plads til kritisk refleksion.

”Det er vigtigt at holde fast i, at det ikke er islam, der er kvindeundertrykkende eller kvindefrigørende, men tolkninger af islam, der er det,” siger Preben Brock Jacobsen:

”Man kan tænke det sådan, at islam ikke findes, men at der findes forskellige tolkninger og versioner af islam. Det problematiske er ikke, at man bringer kritiske historier, eller at de fylder mere. Det problematiske er, at der er forsvindende få positive vinklinger. Jeg kan dog godt forstå hvorfor, for det kommer af jeres nyhedskriterier, hvor ’konflikt’ og ’sensation’ kommer lettere gennem slusen.”

Al den stund, at der findes kvindeundertrykkelse i islamiske miljøer, at religionens påbud er lov nogle steder, og at man selektivt kan finde legitimering for terror i islam, så er det vel ikke myter, der er tale om?

”Jo, for ét er, at man kan finde legitimering af terror i islam. Noget andet er, om islam er årsag til terror. Der er forskel på, om bestemte tolkninger kan legitimere terror, eller om religionen er årsagen til terror. Der er alt muligt andet, der forårsager terror. Masser af islamforskere vil sige, at islam kommer i anden række.

Først har vi den unge muslim, som føler sig uden for samfundet, bliver radikaliseret, og som går ind i kriminelle bander og så finder ud af, at han kan legitimere den radikalisering i islam. Således at det ikke er islam, der radikaliserer terroristen, men terroristen, der radikaliserer islam.”

Men er det ikke generaliseringer, du vil tage et opgør med, snarere end myter?

Preben Brock Jacobsen definerer først myter ”som en forestilling, der får en absolut karakter, men hvis sandhedsværdi man kan sætte spørgsmålstegn ved”.

”Det er ikke en myte, at der findes salafistiske fortolkninger, som legitimerer terror. Det er måske heller ikke en myte, at der findes salafistiske fortolkninger, som i nogen tilfælde forårsager terror.

Men det er en myte at sige, at salafisme er årsagen til terror, eller at terror er forårsaget af salafisme. For så får man det indtryk, at det er hovedårsagen dertil,” siger han:

”Hvis udsagnet bliver til et udsagn om, hvad islam i almindelighed er, og jeg så kan påvise, at islam ikke nødvendigvis er sådan, så vil jeg kalde det en myte. Generaliseringerne er et middel til at understøtte myten.”

Hvis en ung mand fra Mjølnerparken skyder en mand på Østerbro i København og dernæst en vagt foran synagogen i Indre By, så har man da også hørt om hans sociale og kriminelle baggrund. Er alle de ting ikke repræsenteret i medierne i forvejen?

”Jo, men ikke lige så meget som religionsforklaringerne. Procentuelt er de ikke nær så repræsenterede.”

Så religion har en overvægt …

”… som forklaring af den slags problemer. Det samme med tørklædet. Altså, der er jo meget andet, der får en ung kvinde til at bære tørklæde, end at hun er presset til det af sin religion. Özlem Cekic, som jeg citerer et sted, fortæller, at hun gjorde det som led i et ungdomsopgør. Hun ville demonstrere sin selvstændighed. Det kan være et element af kvindefrigørelse. Jeg forsøger at gøre opmærksom på risikoen for stereotyper.”

Hvad er løsningen? Skal medierne hele tiden deklarere, om der er tale om en salafistisk imam, en wahhabistisk tolkning af islam eller …

”Det synes jeg. I skal undgå det generaliserende udtryk ’muslimer’ eller ’islam’. I halvdelen af tilfældene bruger man kun udtrykket ’islam’ uden at præcisere nærmere. Det synes jeg, at man skal undgå. For det giver et forvrænget billede,” siger Preben Brock Jacobsen.