Sørine Gotfredsen: Medierne dækker ukritisk ungdommen og nedvurderer modenheden

Skal de unge skal leve livet på vegne af os alle, som det lyder i Politikens leder? Eller rummer det en sørgelig nedvurdering af modenhed, spørger Sørine Gotfredsen

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix.

Vi kender dagsordenen efter en varm weekend. Medierne er fyldt med historier om de unges fester i det fri på grund af den corona-nedlukning, der afskærer dem fra barer og diskoteker, mens de muligvis også ser det som oplagt at bruge egnede byområder til dans og druk.

Jeg lyder nok her en smule tvært forudindtaget, men det kan dårligt være anderledes, når man i løbet af de seneste ugers mediedækning har anet omfanget af den ærefrygt, der i dag findes i forholdet mellem medier og ungdom.

Man får den tanke, at mange års bekymring for, at de unge helt skal vende de klassiske medier ryggen, fylder en del journalister med ærefrygt over for begrebet ungdom, og da TV 2 Nyhederne søndag aften berettede om weekendens klagesager på grund af fester i Odense og Botanisk Have i Aarhus, var den største pointe igen, at det jo må være sådan, når så meget er lukket.

Spørgsmålet om ekstra selvbeherskelse i en undtagelsestilstand kom ikke seriøst på tale, og begrebet tolerance har fået ny mening. Det er dem, der klager over ikke at kunne sove, der skal udvise tolerance over for dem, der gerne vil feste, og læste man i søndags lederartiklen i Politiken, blev man bekræftet i, at meget er blevet vendt på hovedet.

Her skrev chefredaktør Christian Jensen, at det er de unge, der betaler den største corona-pris. Ikke dem, der i foråret døde eller blev alvorligt syge og heller ikke dem, der er gået fallit med en forretning, men de unge – for som Jensen skriver, hvis vi ”udelukker en hel generation fra nydelse, bliver verden gammel og grå før tid”. Dette mediefedteri for ungdommen vidner om en epoke præget af den rendyrkede tanke om, at det er de unge, der er fremtiden og skal samle verdens vraggods op. Og når Christian Jensen håner ”en herskende klasse af vrisne, modfaldne voksne”, aner man den resignerede tro på, at de unge skal leve livet på vegne af os alle.

Ordene rummer en sørgelig nedvurdering af modenhed og selvsagt et urimeligt pres på det unge sind, og højskolelærer Christian Hjortkjær beskriver i sin begavede bog ”Utilstrækkelig”, hvordan unge i dag udsættes for en slags totalitær myndighed forklædt som eftergivenhed.

Det forventes ganske enkelt, at de nyder livet. Hele tiden og hele natten.

Christian Hjortkjærs tale om ”pligt til at nyde” fungerer som kommentar til den kritikløse dækning af de unges natte-terrorisering i byerne, hvormed medierne netop reproducerer forestillingen om, at ungdommens primære identitet er forbundet med evnen til at nyde.

De unge repræsenterer drømmen om den uendelige druktur, der skal sørge for, at verden ikke bliver gammel og grå – ligesom de naturligvis set fra mediernes side repræsenterer den befolkningsgruppe, der meget gerne med årene skulle blive Politiken-læsere og som deres forældre se nyheder på DR og TV 2.

Resultatet er, at medierne i dag kritikløst ophøjer de unge mennesker, for de har brug for dem. Men i sidste ende tages ungdommen ikke alvorligt. Det er falsk ærbødighed.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.