Mediernes fascination af det ekstreme er ikke uden konsekvenser

Ekstreme bevægelser og personer får langt mere opmærksomhed og taletid end deres reelle betydning berettiger. Og eksponering giver disciple, uanset hensigten

Dokumentaren "Farvel til USA’s mest forhadte familie" kan ses på dr.dk.
Dokumentaren "Farvel til USA’s mest forhadte familie" kan ses på dr.dk. Foto: BBC/DR Presse.

Proportionalitet er ikke altid mediernes stærke side. Ekstreme bevægelser og personer får langt mere opmærksomhed og taletid, end deres reelle betydning berettiger. Medierne kan på denne måde være med til at accelerere tendenser, der burde være forblevet helt marginale. En konsekvens af fascinationen af det marginale er, at midten samtidig marginaliseres i mediebilledet. Det ses på mange områder, også på det religiøse felt.

Et eksempel er Westboro Baptist Church, en hadkirke med hovedsæde i Topeka i Kentucky, USA. Der er omkring 70 medlemmer af kirken, som demonstrerer med skilte og råb ved sportsbegivenheder og begravelser og prædiker had mod homoseksuelle, basketballspillere, muslimer, jøder, ateister og de fleste andre. Kirkens ledende skikkelse var i mange år Fred Phelps, kaldet Gramps. Han døde i 2014, kort tid efter at han var blevet udstødt af kirken af grunde, der ikke står helt klart.

Den britisk-amerikanske journalist Louis Theroux har i et par dokumentarprogrammer fra 2006 og 2010 beskrevet kirken. I sin seneste dokumentar fra 2019, som DR 2 viste tirsdag, ”Farvel til USA’s mest forhadte familie”, er han vendt tilbage for at se, hvad Gramps’ død har betydet for den lille kirke. Hans teori er, at retorikken er blevet mere afdæmpet, efter at ældsterådet har taget over – vægtningen er blevet anderledes, selvom kirken stadig er rabiat. Det er nuancer på fløjen, det drejer sig om. Tidligere medlemmer af kirken mener, at der med ældsterådets overtagelse er kommet større fokus på underordning af kvinder under bevægelsens mænd.

Kirkens medlemmer består for størstedelen af familiemedlemmer med enkelte tilkommende. Hvordan rekrutterer gruppen nye medlemmer? Theroux møder i sin seneste dokumentar et par mænd, der er indtrådt i kirken efter at have set hans to tidligere dokumentarer. Efter inspiration fra Theroux, altså. Det forstår den sympatiske journalist ikke, eftersom hans dokumentarprogrammer er lavet ud fra en humanisme, der ligger langt fra Westboro Baptist Church. Det er paradokset for velmenende medier. Eksponering giver disciple, uanset hensigten.

Therouxs seneste dokumentar rummer flere andre interessante aspekter. Han taler blandt andre med Shirley, Gramps’ datter, en på en gang skrøbelig og ubøjelig kvinde, som har tre børn, der har forladt kirken. Theroux opsøger en af dem, Megan, Shirleys datter. Hun fortæller om, hvordan hun gennem opbygning af sociale relationer uden for kirken på sociale medier fandt mod til at forlade kirken og dermed sin familie, som hun ikke længere havde kontakt med. Hun har skrevet en bog og holdt en TED-Talk om sin tid i kirken, og hendes råd er, at man rækker ud uden at dæmonisere dem, der stadig er en del af den lukkede sektkirke. Et råd og en beretning, der også kan bruges i forhold til andre radikaliserede grupper.

Og det er her, at Therouxs fokus på den lille rabiate kirke har sin berettigelse: at perspektivet rækker ud over fascinationen af det marginale.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.