Prøv avisen
Debat

Medlem af Det Etiske Råd: Vi må insistere på retten til at være til besvær

”Når først vi har indført aktiv dødshjælp, er der ikke længere noget ikke-valg for døende patienter. I en sådan situation vil man være nødt til at forholde sig til, at man lever i et samfund, hvor aktiv dødshjælp er en mulighed,” skriver Christian Borrisholt Steen fra Det Etiske Råd. – Foto: Nima Stock/ritzau

Som medlem af Det Etiske Råd har det hele tiden ligget mig meget på sinde, at vi fastholder forbuddet mod aktiv dødshjælp i Danmark. Erfaringerne fra lande med aktiv dødshjælp viser for mig med al ønskelig tydelighed, at indførelse af aktiv dødshjælp er en etisk glidebane, som vi bør holde os fra.

I DANMARK ER aktiv dødshjælp forbudt. Og selvom den ene meningsmåling efter den anden indikerer, at et overvældende flertal i befolkningen ønsker at indføre aktiv dødshjælp, så har det politiske flertal i Folketinget indtil nu tilkendegivet, at aktiv dødshjælp fortsat skal være forbudt i Danmark.

Det glæder mig.

Som medlem af Det Etiske Råd har det hele tiden ligget mig meget på sinde, at vi fastholder forbuddet mod aktiv dødshjælp i Danmark. Erfaringerne fra lande med aktiv dødshjælp viser for mig med al ønskelig tydelighed, at indførelse af aktiv dødshjælp er en etisk glidebane, som vi bør holde os fra.

Tidligere på måneden indgik alle partier i Folketinget en politisk aftale om en ændring af sundhedsloven, der blandt andet skal give øget selvbestemmelse for patienter i livets sidste fase. Det lyder jo meget tilforladeligt. Selvbestemmelse er et plusord, det kan ingen vel have noget imod. Når jeg alligevel bliver en smule bekymret for den tilsyneladende brede enighed på tværs af samtlige partier om at ændre sundhedsloven på dette område, så skyldes det ikke mindst en udtalelse, som Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, kom med til DR den 6. september i år i forbindelse med præsentationen af den politiske aftale:

”Når lægen siger, du skal dø inden for nogle uger, så skal det være en mulighed at fjerne medicin, mad og drikkevarer og give sovemedicin, så man sover stille og roligt ind i døden.”

Hvis ellers Mortensen er citeret korrekt, så er det for mig at se vanskeligt at se forskellen mellem aktiv dødshjælp og så det forløb, som Mortensen her beskriver. Han beskriver jo netop et temmelig aktivt tilrettelagt forløb, som tydeligvis har til formål at sikre, at patienten afgår ved døden.

DET ER VIGTIGT her at gøre opmærksom på, at det allerede i dag er muligt for uafvendeligt døende at få afbrudt en behandling. Sådan bør det naturligvis også være. Ingen døende bør holdes i live for enhver pris og imod sin vilje. Men med det nye forslag ønsker Folketinget, at også ikke-uafvendeligt døende skal have en lovfæstet ret til at få behandling afbrudt – også selvom patienten vurderes at ville afgå ved døden umiddelbart efter behandlingens ophør.

Sammenholder vi dette med Flemming Møller Mortensens udlægning af den politiske aftale, som tidligere citeret, så omfatter denne selvbestemmelsesret således også muligheden for fravalg af mad og drikke i kombination med sovemedicin. Hvorvidt den endelige lovændring udformes sådan, er det endnu for tidligt at sige noget om, men jeg håber, at politikerne tager sig rigtig god tid til at drøfte alle aspekter – ikke mindst de etiske – ved dette forslag.

På vegne af både de uafvendeligt døende og alle andre må vi for mig at se insistere på at bevare retten til at være til besvær. Det er derfor, det er så fundamentalt vigtigt for mig, at vi ikke indfører aktiv dødshjælp i Danmark – hverken ad fordøren eller ad bagdøren.

Når først vi har indført aktiv dødshjælp, er der ikke længere noget ikke-valg for døende patienter. I en sådan situation vil man være nødt til at forholde sig til, at man lever i et samfund, hvor aktiv dødshjælp er en mulighed. Det vil efter min bedste overbevisning kun forstærke den følelse af at være til besvær, som mange – typisk ældre mennesker – har i forvejen. Derfor må vi holde fast i retten til at være til besvær og sige nej til aktiv dødshjælp.

Christian Borrisholt Steen er medlem af Det Etiske Råd og seniorkonsulent i Krifa.

På vegne af både de uafvendeligt døende og alle andre må vi for mig at se insistere på at bevare retten til at være til besvær

Christian Borrisholt Steen