Prøv avisen

Menighedsfakultetet: Nyt vielsesritual er gudsbespottende

Ordet er det eneste magtmiddel, vi har. Og Guds ord misbruges i denne sag på det skammeligste, skriver Jørgen Jørgensen. Foto: KRISTENSEN LASSE/POLFOTO

Magtmisbruget og det teologiske bedrag med et vielsesritual, der spotter Gud, skal afsløres for menighederne, skriver Jørgen Jørgensen

Med indførelsen af et vielsesritual i folkekirken for homoseksuelle er der opstået en helt ny og unik situation. Indførelse af et nyt ritual er ikke hverdagskost. Det er ikke sket i mange årtier.

Derfor burde det være en sand festdag. Det var det ikke. For første gang nogensinde i dansk kirkehistorie har vi fået et ritual i kirken, der har bibel og bekendelse imod sig. Vi har aldrig oplevet noget lignende og hvad skal vi sige og gøre?

LÆS OGSÅ: Højrefløjens præster trodser biskopper

Rådvildhed fører til, at mange vender sig hid og did. Nogle melder sig ud af folkekirken og danner frimenigheder. Andre bøjer nakken og sukker. Atter andre raser i frustration.

Hvad siger Menigheds-fakultetet? Det samme som altid: Vi henviser til det, der står skrevet. Situationen med et nyt ritual uden bibelsk belæg er ny, men princippet omkring manglende respekt for Bibelen er ikke ny; det er en gammel konflikt. Bestandigt har kirken været fristet til at lade hånt om Guds ord.

Nu dokumenterede 8 ud af 10 biskopper, at deres teologi ikke udspringer af Guds ord på dette punkt. De kan sige, hvad de vil. De kan forklare sig, som de vil. Den eneste grund til, at vi lytter til dem, er at de er flest og derfor har magten. De vinder ikke på argumenternes tyngde, men på magtens misbrug.

For i en luthersk kirke er det et grundvilkår: Ordet er det eneste magtmiddel, vi har. Og Guds ord misbruges i denne sag på det skammeligste. Deres argumenter holder ikke. De består kun, fordi der er mange nok, der tilsammen bekræfter et teologisk projekt, hvor Guds ord bliver skåret til.

Derfor støtter vi og er medunderskrivere af det hyrdebrev, der i disse uger spre-des. Magtmisbruget og det teologiske bedrag med et vielsesritual, der spotter Gud, skal afsløres for menighederne. Det er rigtigt og vigtigt at gøre.

Og vi vil fremover i tale og skrift pege på, hvad Gud har talt. Det er det, vi er sat i verden for. Det er den opgave, vi vil løse. Giver det medvind, er det godt; får vi klø for det, er der ikke noget at gøre ved det. For sandheden kan ikke bøjes efter tidsåndens pres.

For Guds ansigt aflægger præsterne et løfte om at prædike Guds ord og modvirke sådanne lærdomme, der strider mod kirkens grundlag. Menighedsfakultetets undervisning søger at kvalificere studenterne til at vide og gennemskue, hvad dette løfte indebærer. At dette løfte og denne intention skulle give konflikt med biskopper og kirkeminister, må de tage ansvaret for. Det er dem, der er i konflikt med skrift og bekendelse.

I denne situation vover vi at citere Luther: Guds ord de nok skal lade stå. Guds løfter, vi har i Bibelen, kan ingen tage fra os. Derfor er vi frimodige. Derfor fortsætter vi. Situationen er den gamle kendte: Der er kamp om forståelsen af Guds ord. I den kamp vil man finde Menighedsfakultetet fremover. I kamp for, at Guds ord skal være sandheden, der vejleder os.