Prøv avisen
Debat

Menighedsrådene er kirkens maskinrum

"Menighedsrådene er så oplagt centrale og kompetente; ja, de er kirkens rygrad," skriver Søren Dosenrode. Arkivfoto. Foto: Niels Aage Skovbo/Fokus

Om cirka otte måneder er der valg til menighedsrådene for en ny fire årig periode. Mit håb er, at vi igen finder dedikerede personer fra menighederne, der er klar til at bruge energi og fritid på deres sogn, skriver provst Søren Dosenrode

Den anden aften var jeg til generalforsamling i den lokale distriktsforening (Sydthy); velkomst, valg af dirigent, godkendelse af dagsorden, årsberetning, regnskab og så videre.

Det var en torsdag aften i en mindre by, og der var noget godt i tv’et. Alligevel var der mødt 25-30 personer op. Flot! Ugen efter var der så menighedsrådsmøde, blandt andet med gennemgang af regnskaberne for 2015. Dét år har blandt andet budt på afslutningen af flere store, nødvendige byggerier til en samlet sum af ni millioner kroner.

Det er rigtigt mange penge for et mindre sogn i Nordjylland. Når man så tænker på, hvor kompliceret byggeristyrring er, og hvor let byggebudgetter skrider (tænk på cirka samtlige motorvejsbyggerier og brobyggerier de seneste 30-40 år), var jeg imponeret over, at der var et udsving på kun 40.000 kroner ud af et budget på ni millioner. Det er under en halv procent

Det, jeg vil antyde med disse betragtninger fra kirkens hverdag, er menighedsrådenes ihærdighed og omsorg for den lokale kirke. Jeg kunne også have nævnt deres centrale rolle i forhold til kirkens daglige drift – kalkning af kirken, skal orglet have to nye piber? Kan vi finde mulighed for, at konfirmanderne kan komme på en tur til Jelling, og er der mulighed for at ansætte en sognemedhjælp og så videre.

Og så er der de lidt større spørgsmål som for eksempel bygning af ny præstebolig, valg af ny præst og udarbejdelse og implementering af vision og strategi for sognet.

I ”mit” pastorat er der ud over et stort sogn også to sogne med under 150 medlemmer hver, og deres regnskaber for 2015 er lagt på nettet (jævnfør debatten om mangel på offentlighed i de kirkelige regnskaber).

Den iskolde CBS-tilgang er at ”effektivisere organisationen” ved at ”fusionere” de små sogne for at ”optimere” forretningsgangen og ”styrke kompetenceudviklingen”. I folkekirken må tilgangen være at glæde sig over det ansvar, de ulønnede medlemmer tager, og hvis det ”slacker” lidt med hensyn til at få regnskaberne og budgetterne ”uploaded” rettidigt, bør vi udvise langmodighed, så længe regnskaberne er revideret og retvisende. Kirkens styrke er netop, at vi er lokale, båret af lokale.

Om cirka otte måneder er der valg til menighedsrådene for en ny fireårig periode. Mit håb er, at vi igen finder dedikerede personer fra menighederne, der er klar til at bruge energi og fritid på deres sogn, og jeg er ganske fortrøstningsfuld!

Både med hensyn til den daglige drift, med hensyn til kirkens økonomi og de lidt større spørgsmål er jeg glad for dét, jeg i mit daglige virke som relativt nyudnævnt provst oplever. Menighedsrådene er så oplagt centrale og kompetente; ja, de er kirkens rygrad.

Søren Dosenrode er provst for Sydthy Provsti