Lørdag den 18. marts kunne jeg læse i Kristeligt Dagblad, at jeg som menighedsrådsmedlem i Aarhus Domsogn både føler mig tromlet og muligvis er lovbryder. Hvad det første angår, må jeg skuffe sensationslystne journalister og kirkefolk: Ikke alle i menighedsrådet føler sig ”tromlet” over processen op til forestillingen ”Befri Gudstjenesten”. Selvom der er dukket overraskelser og fodfejl op hen ad vejen, som det ganske rigtigt er beskrevet.
I sin kronik gør Kristine Garde også regning uden vært, når hun antyder, at der er sket lovbrud ved gennemførelsen af forestillingen. Hun drager den forkerte slutning, at fordi menighedsrådet vedtager et beslutningsforslag om fremtidig brug af kirken til ikke-kirkelige formål, så mener vi samstemmende, at ”Befri Gudstjenesten” var et ikke-kirkeligt formål.
I min optik var det bestemt et kirkeligt arrangement. Ganske vist ikke en gudstjeneste, ganske vist meget utraditionelt (for en domkirke), men da i høj grad en relevant replik i et Luther-år og kulturhovedstads-år, hvor temaet er ”Rethink”. Et spørgsmål snarere end et svar. Hvis det var et ikke-kirkeligt arrangement, vil der være hundredvis af menighedsråd, der overtræder loven og glemmer at hente biskoppelig tilladelse til at holde koncerter, fortælleaftener og foredrag med højst profane emner i kirkerummet.
Det er muligt, at en sprogpedant skulle have gennemgået beslutningsforslagene den aften for at undgå misforståelser, hvis udefrakommende skulle læse referatet. For os, der var til stede i rummet den 19. januar, handlede det om at komme videre i fællesskab og fortsætte vores i øvrigt gode samarbejde – trods forskelligheder. Forsikre bekymrede rådsmedlemmer om, at projekter som ”Befri Gudstjenesten” ikke er et udtryk for en ny dagsorden for processer og for kirkerummets brug i Aarhus Domsogn. Der var en helt særlig anledning, og derfor var det et helt særligt arrangement.
Mon ikke der er nogle langt fra Aarhus, der på forhånd har dannet sig en mening om ”Befri Gudstjenesten” og nu prøver at holde den kritiske gryde i kog i stedet for at forholde sig til, om der var elementer af forestillingen, som gav stof til eftertanke?
Jeg synes, at ”Befri Gudstjenesten” var et meget spændende og interessant arrangement, og alene opmærksomheden, der fulgte lokalt og nationalt (på et kirkeligt arrangement) bør gøre, at ”Befri Gudstjenesten” absolut bør nomineres til Kristeligt Dagblads kirkelige initiativpris 2017.
Peter Harring Boll er skolekonsulent og menighedsrådsmedlem i Aarhus Domsogn.