GOD KIRKELIG LEDELSE handler om at få det bedste frem i andre. Sådan lyder et af sloganene i kampagnen for at skaffe kandidater til menighedsrådsvalget til efteråret. Og der er ingen tvivl om, at opgaven med personaleledelse og det at være arbejdsgiver er en udfordring for menighedsrådene, måske endda den største. Derfor er det også et vigtigt fokusområde for Landsforeningen af Menighedsråd.
En af udfordringerne er, at menighedsrådsmedlemmer sidder over for professionelle arbejdstagerorganisationer, der er dygtige og fagligt kvalificerede.
En anden udfordring er, at overenskomsterne desværre ikke, som andre steder på det danske arbejdsmarked, indgås direkte mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Det ville efter vores opfattelse gøre det en del nemmere for menighedsrådene, hvis vi forhandlede direkte med de faglige organisationer og dermed kunne indgå overenskomster, der i højere grad er tilpasset den folkekirkelige dagligdag.
En tredje udfordring er, at medierne (og nogle gange også vi selv) er gode til at tale indsatsen ned og kun have fokus på, når det ikke lykkes. Og helt ærligt, der er tilfælde i folkekirken, hvor det ikke lykkes, men vi tror ikke, der er flere tilfælde end i andre organisationer, så vel offentlige som private.
I de seneste uger har en række konkrete sager om økonomi og personaleledelse i folkekirken fyldt i medierne på den negative måde. Der er skabt en stemning, hvor det fremstår, som om al ledelse og styring i folkekirken er uprofessionel.
Og trumfen var, at en række præster anonymt valgte blandt andet at udtale, at menighedsrådene er blødsødne, og at ældre kvinder ikke duer som kontaktpersoner. Det bryder den tillid, der bør være mellem præster og de øvrige medlemmer af menighedsrådene.
Må vi minde om, at alle præster er ligeværdige medlemmer af menighedsrådene og her bør tage et medansvar. Så hvis menighedsrådene er blødsødne, så er præsterne det også selv.
Vi skal samvirke – også om opgaven med at være arbejdsgiver. God ledelse handler om at spille hinanden gode, og dermed handler det også om, at alle spiller med og tager ansvar. Gejstlige så vel som læge medlemmer af menighedsrådene.
DET ER TILSYNELADENDE meget nemt at lave journalistik om semiskandale på folkekirkens område. Det er også nemt at kritisere menighedsrådene for deres fritidsledelse, men det kunne måske være en tanke værd, hvad menighedsrådsmedlemmer egentlig skaber af værdi for os alle.
I menighedsrådene har vi forenet kulturskabelse og demokratiskabelse på den mest decentrale måde i vores samfund. Vi har i menighedsrådene et folkeligt engagement i tro og historie, som hverken vores samfund eller kirke kan undvære.
Vi er overbevist om, at mange menighedsråd løser opgaven med personaleledelse på god og fornuftig vis. Og vi er mange, der arbejder for og sammen om at sikre, at alle bliver klædt endnu bedre på til opgaven. Landsforeningen af Menighedsråd starter snart en egentlig lederuddannelse for menighedsrådsmedlemmer, der skal hjælpe dem, der tager ansvar, til bedre at kunne løfte opgaven.
Men det store spørgsmål er, om vi ønsker, at menighedsråd skal være fagprofessionelle, eller vi ønsker demokratisk forankrede repræsentanter, der på fællesskabets vegne skal lede vore kirker.
Vi ønsker det sidste. Vi ønsker os ildsjæle, der uddanner sig til opgaven, der har holdninger og tør træffe beslutninger og stå ved dem. Vi har i hvert fald den største respekt og anerkendelse for ethvert menighedsrådsmedlem – uanset alder, køn og faglig baggrund.
Vi tror på, at hvor der er vilje til at spille med og spille hinanden gode, kan selv udfordrende opgaver klares, og der kan også blive tid til drøftelser om det kirkelige liv. Uden et godt arbejdsmiljø både på arbejdspladsen og i rådsarbejdet er det vanskeligt at få kirkelivet til at blomstre, trods gode intentioner.
Vi vil være ærlige, der skal træffes svære beslutninger, og du vil blive udfordret, men vi vil alligevel opfordre dig til at overveje at stille op til menighedsrådet. Det er nemlig også lærerigt, kompetencegivende og sjovt.
Den seneste tids skriverier i medierne om folkekirkens økonomi og personaleledelse finder vi ikke giver et retvisende billede af den virkelighed, vi oplever. Og det budskab er vigtigt, især når vi står over for et efterår, hvor vi skal overbevise nye folk om at stille op til menighedsrådene, så folkekirken kan forblive en demokratisk ledet og forankret organisation, hvor det er godt at være for alle ansatte, frivillige og valgte.
Hvis vi vil have en folkekirke, er vi nødt til at indstille os på, at det er almindelige frivillige mennesker, der leder. Hvad enten det sker direkte eller indirekte via en ansat leder.
Vi er nødt til at hjælpe hinanden med at skabe vores fælles kirke, og vi er nødt til at kæmpe sammen for, at menighedsrådsmedlemmer får bedre arbejdsvilkår. Så lad os hjælpe hinanden med at dele de gode historier – og så kæmper vi i landsforeningen videre for at finde løsninger på de strukturelle og politiske udfordringer imens.
Lone Wellner Jensen er provst og formand for Landsforening af Menighedsråds personaleudvalg. Inge Kjær Andersen er menighedsrådsformand og bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Menighedsråd