Prøv avisen

Meningsmålinger er etisk problematiske

etisk set

NÆSTEN HVER DAG præsenteres vi for en undersøgelse, der siger, at så og så mange procent af befolkningen mener noget bestemt om et emne, som optager danskerne.

Når vi præsenteres for disse fakta, tænker jeg ofte på, hvilket spørgsmål de adspurgte faktisk har fået? Og hvilken orientering de fik forud for spørgsmålet? Hvad vidste de adspurgte grundlæggende om området, før de svarede?

For nylig har 60 procent af befolkningen i en undersøgelse udtalt, at prostitution skal være tilladt. Betyder det, at 60 procent af befolkningen mener, at vi skal lukke øjnene for de mange kvinder, som fra fattige lande kommer hertil og arbejder i bordeller uden at ville det?

Betyder det, at 60 procent af befolkningen mener, at det er i orden, at kvinderne kommer hertil uden at vide, at de skal betjene en lang række kunder i døgnet, lukket inde på bordeller? At det er i orden, at kvinderne får frataget pas og andre papirer og dårligt nok ved, hvor de befinder sig? At det er i orden, at kvinderne bliver truet med at deres familie i hjemlandet vil få det at mærke, hvis kvinderne ikke gør, som der bliver sagt?

Kort sagt: Mener 60 procent af danskerne, at det er i orden, at mennesker lever som slaver i dagens Danmark? Man har i forbindelse med undersøgelsen næppe oplyst danskerne om de forhold, som mange udenlandske kvinder lever under i Danmark?

I en anden undersøgelse har 70 procent af befolkningen udtalt, at aktiv dødshjælp bør tillades i Danmark. Hvilket spørgsmål har man stillet danskerne i denne forbindelse? Betragter danskerne denne hjælp som en barmhjertighedsgerning?

Har de adspurgte fået at vide, at lægerne i Danmark faktisk har de muligheder, de har behov for, med det formål at lindre smerter? At de har lov til at give smertestillende medicin, selv om det måtte forkorte patientens liv? At de har lov til at stoppe en livsforlængende behandling? At en patient selv har mulighed for at få stoppet en behandling? At man i loven faktisk kalder aktiv dødshjælp for drab på begæring?

HVIS MAN SPURGTE danskerne, om vi i Danmark skal tillade drab på begæring, og man samtidig oplyste dem om alt det, som lægerne faktisk kan gøre, og hvad palliativ (lindrende) indsats faktisk kan betyde, ville de samme 70 procent næppe give det samme svar?

Grunden til, at jeg nævner disse emner, er, at meningsmålinger efterhånden kan gøre én ret bekymret. Når der udtales, at 60 procent mener ét, og 70 procent mener noget andet, og man samtidig frygter, at de adspurgte faktisk ikke havde nogen grundlæggende viden om det, som de svarede på, så kan man ikke undgå at tænke på, om undersøgelsen er bestilt arbejde, bondefangeri eller noget sjusk.

Det, mener jeg, er et etisk problem. For det er klart, at man kan slå hinanden og især politikere i hovedet med udtalelser om, at 60 procent og 70 procent af befolkningen mener sådan og sådan.

Men hvad kan man gøre? Hvordan bliver undersøgelserne mere seriøse? Hvordan kan sådanne undersøgelser give et mere korrekt billede af, hvad danskerne faktisk mener, når de er blevet ordentligt oplyst om et emne, så man faktisk kan bruge undersøgelserne til noget?

Diverse meningsmålinger skal på en eller anden måde blive mere seriøse, så vi etisk set faktisk kan regne med dem. Hvad gør vi?

Etisk set skrives på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk