Prøv avisen
Mediekommentar

Menneskejagt og medlidenhed

Naturligvis skal Morten Messerschmidt konfronteres med de mange kritiske spørgsmål, men man var for eksempel ikke imponeret, da et TV 2-kamera forleden under et interview gik helt tæt på Morten Messerschmidts ansigt, så alle kunne se, at denne mand ikke havde sovet meget i de seneste døgn, skriver Sørine Gotfredsen Foto: Polfoto

Mediekraften kan gøre et menneske så fredløst, at det kan ende med at bukke under for det, skriver Sørine Gotfredsen i kølvandet på Morten Messerschmidts indlæggelse

Når en politisk sag eksploderer som i tilfældet med Dansk Folkeparti og brugen af EU-penge, rettes opmærksomheden mod bestemte personer. Sådan må det være, og de fleste er nok enige om, at man skal stå til ansvar for sine gerninger. Men processen kan snart få en vis karakter af menneskejagt.

Morten Messerschmidt er for tiden det menneske, alle taler om, og hvis ansigt man ser overalt, og i lørdags forlød det, at han var blevet indlagt med et ildebefindende. Nu er manden sygemeldt og opfordres af lægerne til at holde sig i ro hjemme.

Morten Messerschmidt har i sig meget af det stof, der bliver ved med at skabe historier omkring hans person. Han er alt andet end gennemsnitlig både hvad angår begavelse, opførsel og antal personlige stemmer som EU-politiker, og når en sådan mand træder forkert eller snubler, eller hvad der nu er sket, opsluges han af en slags dobbelt identitet. Han er både offer og gerningsmand, og medierne er i høj grad med til at bestemme, hvilken rolle der kommer til at fylde mest.

Naturligvis skal Morten Messerschmidt konfronteres med de mange kritiske spørgsmål, men man var for eksempel ikke imponeret, da et TV 2-kamera forleden under et interview gik helt tæt på Morten Messerschmidts ansigt, så alle kunne se, at denne mand ikke havde sovet meget i de seneste døgn. Det er et virkelig ufint trick, som ingen har en chance for at værge sig imod, og på P1 i lørdags i programmet ”Ugens gæst” blev medlidenheden med den jagede fremhævet. Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, talte bemærkelsesværdigt følelsesladet om Morten Messer-schmidt og bekymrede sig tilsyneladende oprigtigt om, hvorvidt hans partikollega vil formå at komme igennem alt dette som et ”helt menneske”, som han formulerede det.

Og mens partiformand Kristian Thulesen Dahl forleden midt i balladen nærmest for åben skærm fjernede Morten Messerschmidt fra sin ledelse, skabte Anders Vistisen her en anderledes omsorgsfuld stemning omkring hovedpersonen. Ja, han – Vistisen – lød grangiveligt som en rigtig ven, og skønt man jo ikke ved, om der mest ligger en bevidst strategi bag denne følsomme optræden, er talen om Morten Messerschmidts mentale tilstand med til at give det hele et skær af noget menneskeligt. Og ikke blot politisk. Sandt er det jo også, at jagten på en person kan skride en smule ud af proportioner med det, han eller hun efter sigende har begået, og i sidste ende skulle enhver gerne komme gennem livets kriser som ”et helt menneske”.

De kommende dages mediebehandling af den nu sygemeldte Morten Messerschmidt vil være med til at præge folkets syn på ham. Hvis menneskejagten fortsætter, vil følelsen af medlidenhed sikkert vokse, og så handler det hele ikke blot om, hvad Morten Messerschmidt muligvis har gjort sig skyldig i angående pengene fra EU. Så handler det også om, hvordan mediekraften kan gøre et menneske så fredløst, at det kan ende med at bukke under for det. Og det er en helt anden historie.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør